Artikel top billede

JPEG og raw i samme fil

Ny teknologi parrer to af foto-folkets mest populære filformater og udnytter det bedste fra begge verdener.

Firmaet Xdepth har udviklet et raw-format, der er kompatibelt med JPEG-standarden.

Hvis kvaliteten og specifikationerne holder, kan det halvere antallet af billedfiler på foto-entusiastens harddisk og samtidig gøre redigeringsarbejdet enklere.

Raw-formatet er formidabelt til efterbehandling af digitale billeder, og det anvendes i stor stil af foto-elskere.

Formatet er dog ikke praktisk i den daglige omgang og fremvisning af billederne.

Her har det populære, men i billedbehandlings-sammenhæng statiske og data-tabsgivende, JPEG-format sine styrker.

Det betyder, at rigtig mange foto-entusiaster i dag har fotografierne liggende i begge formater. En besværlig men nødvendig løsning, hvis man vil efterbehandle sine pletskud.

Xdepth forsøger nu at koble formaterne sammen, så man opnår fordelene ved begge formater uden at have to kopier liggende på harddisken.

Firmaet har med Xdepth RAW fremavlet et JPEG-kompatibelt filformat, som stadig er en raw-fil.

Filen understøtter farvedybder på op til 72 bit pr. pixel, så på dette område ligner Xdepth RAW et fremtidssikret format.

Komprimeret eller råt

Hvis teknologien viser sig god nok, kan det give JPEG-billeder i topkvalitet direkte fra kameraet, og samtidig bliver det lettere at udnytte raw-formatets redigeringsmuligheder.

Desuden bliver pladsen på disken udnyttet bedre, for formatet giver mulighed for en langt kraftigere komprimering end den, som benyttes i dag.

Udfordringen for Xdepth bliver at finde den helt rigtige balancegang mellem komprimering og tab af data.

Hvis formatet taber i kvalitet, vil de fleste seriøse fotografer uden tvivl foretrække den dobbeltløsning, som anvendes i dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere