Artikel top billede

Firefox- og Norton-kunder kæmper med ny version

Der kan opstå kompatibilitetsproblemer med Firefox 3, hvis man bruger software fra Norton. De kan dog løses ved at opdatere sikkerhedssoftwaren.

Computerworld News Service: Brugere, der kører Firefox ved siden af de populære sikkerhedsprogrammer fra Norton, har meldt om problemer efter at have opdateret browseren til version 3.0.1, ifølge indlæg på Symantecs og Mozillas supportfora.

"Nogle af disse problemer synes at være relaterede til Identity Safe, som er en funktion i Norton 360 og andre produkter fra Norton og Symantec," udtaler Mike Beltzner, Mozillas chef for Firefox.

"Men det står ikke klart, om alle problemerne er relaterede til denne ene funktion."

Mike Beltzner svarede på spørgsmål om problemer, der er opstået efter at have opdateret til den nyeste version af Firefox under Mozillas ugentlige Firefox-statusmøde i onsdags, da problemet med Norton 360 blev bragt på bordet.

Blogindlæg fra Symantec-kunder og Firefox-brugere peger på en bred vifte af problemer med både Norton-produkter og Firefox. Mange Firefox-brugere fortæller, at deres bogmærker er forsvundet sammen med browserknapperne 'tilbage' og 'frem', efter at de opdaterede til version 3.0.1.

Afhængighed

Mozilla begyndte i sidste uge at udsende den ny version som en automatisk opdatering til brugere af den ældre version 2.0.0.16.

Firefox-brugere har rapporteret om dette problem i månedsvis - Firefox 3.0 blev lanceret i midten af juni - men den automatiske opdatering har tilsyneladende gjort problemet mere udbredt.

Symantec-kunder har på den anden side klaget over, at værktøjet til kodeordsadministration Identity Safe er forsvundet efter Firefox-opdateringen. Identity Safe følger med mange af Symantecs sikkerhedsprodukter, heriblandt Norton 360 2.0 og Norton Internet Security 2008.

"Jeg har lige installeret Firefox 3 på Windows XP og har tilsyneladende mistet Identity Safe, som jeg er afhængig af," skriver en bruger, der identificerer sig som 'BobinVA' på et Symantec-forum sidste søndag - og han fortsætter: "Hvordan får jeg det tilbage?"

Mike Beltzner udtaler, at Mozilla og Symantec er på sagen.

"Vi arbejder med folk fra Norton for at prøve at forstå problemerne bedre. Indtil videre har hverken vi eller Norton dog haft succes med at genskabe problemet i vores kvalitetssikringsafdelinger."

Genstart kan hjælpe

Ifølge Mike Beltzner synes ældre installationer af Norton-software, der ikke er blevet holdt ordentligt opdaterede, at afholde Firefox fra at afslutte ordentligt, når browseren lukkes.

"Næste gang brugeren starter Firefox, kan den fil, der gemmer bogmærkerne og historikken, ikke læses, og resultatet er, at 'tilbage'- og 'frem'-knapperne ikke virker, og der ikke vises nogen bogmærker," udtaler han.

"Dette falder sammen med, at Identity Safe-funktionen i Norton-produktet heller ikke virker."

Nogle brugere har rapporteret, at en genstart af computeren rettede op på deres problemer, ifølge Beltzner. Andre med held benyttet sig af et supportdokument fra Mozilla med titlen 'Configuring Norton 360' til at få has på problemet.

"Vi vil fortsætte med at undersøge problemet, og selvom det ikke sker for alle brugere af Norton og Firefox, så forstår vi, at det er en betydelig gene for de brugere, som påvirkes," udtaler Beltzner.

Gratis værktøj

Symantec opfordrer for sin del brugere af Norton Internet Security 2008 til først at opdatere til version 15.5, som derefter vil lade dem downloade og installere en opdatering, der vil rette kompatibilitetsproblemet med Firefox 3.0. Begge disse opdateringer kan hentes ved at åbne Symantecs Live Update-funktion fra sikkerhedssoftwaren.

Dette er ikke den første gang, at Symantecs Norton-software har skabt problemer for andre softwareleverandører. I maj, kort efter at Microsoft lancerede Windows XP Service Pack 3, lagde brugere skylden på Symantec-applikationer for at forkrøble deres computere efter opdateringen til XP.

Symantec mente til at starte med, at fejlen var fra Microsofts side, men accepterede en del af ansvaret med udtalelsen, at det var kombinationen af en fejlbehæftet Microsoft-proces og Norton-softwarens SymProtect-funktion, som oprettede forkerte optegnelse i XP's registreringsdatabase. Senere udgav Symantec dog et gratis værktøj, der ryddede op igen i registreringsdatabasen.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere