Familieforøgelse i Microsoft Office

Ved en verdensomspændende lancering af Microsoft Office System den 21. oktober, fik kontorprogrammerne i Office 2003 følgeskab af to nye applikationer og en stribe nye serverløsninger. Vi har taget et nærmere kig på et par af de nye familiemedlemmer.

XML er omdrejningspunktet

Den nye Office kommer i seks forskellige versioner, her Professional-udgaven, der indeholder alle programmer på nær det nye InfoPath.

"Microsofts mest omfattende produktlancering nogensinde ? på en enkelt dag". Sådan udtrykte grundlægger Bill Gates det, da han tirsdag løftede sløret for den nye produktfamilie, Microsoft Office System, ved et arrangement i New York. Den danske lancering fandt sted i Bella Center i København under Microsoft Løsningsforum 2003, der foregår i disse dage.

Office System lanceres som seks forskellige kontorsuiter ? fra en basisversion, der består af Word, Excel og Outlook til Enterprise-udgaven, der også indeholder PowerPoint, Business Contact Manager, Publisher, Access og det nytilkomne InfoPath. I alt er der tale om 11 klientprodukter og dertil kommer fire serverprodukter, heriblandt Office Live Communications Server og Exchange Server. Alle versioner har naturligvis tilnavnet ?2003?.

Med Office System lægger Microsoft i højere grad end tidligere vægt på samspillet mellem klientprogrammerne og serverløsningerne. Det handler om at samarbejde i mindre arbejdsgrupper, afdelinger og på tværs af virksomheden, og ikke mindst opnå en effektiv integration mellem de enkelte medarbejderes kontorapplikationer og virksomhedens infrastruktur. Derigennem øges produktiviteten og dette er netop den tredje hjørnesten i Microsofts nye Office-strategi.

XML overalt

Omdrejningspunktet for Office System er XML-formatet, der i 2003-udgaverne udgør det for det nye filformat. Man kan naturligvis stadig gemme dokumenter, regneark osv. i de gamle .doc- og ?xls-formater, som er bagudkompatible med tidligere versioner, men vil man have fuld udnyttelse af mulighederne ? og ikke mindst i samarbejde med serverprodukterne ? så skal man vende sig til at gemme dokumenter i XML-format.

- XML-formatet gør det meget lettere at udveksle informationer mellem eksempelvis dokumenter og CRM- eller ERP-systemer, ligesom det naturligvis er nemmere at indeksere dokumenter, der er gemt i XML, så de kan stilles til rådighed for andre medarbejdere, forklarer Ole Kjeldsen, Technical Specialist i Microsoft Danmark.

Herunder ses indholdet af de seks nye kontorpakker:

ProgramBasicStandard Udgave til studerende og undervisereSmall
Business
ProfessionalProfessional Enterprise
WordXXXXXX
ExcelXXXXXX
OutlookXXXXXX
PowerPoint XXXXX
Business Contact Manager   XXX
PublisherXXX
Access    XX
InfoPathX

Vejen til ny information

Nyt medlem af Office-familien er programmet InfoPath, der er Microsofts bud på en løsning, som har til opgave at få styr på arbejdsgangene i virksomheden og ikke mindst den information og viden, der gemmer sig i organisationen.

På overfladen ligner Infopath de andre Office-programmer. I højre side af programvinduet en opgaverude, den øverste del optages af menu- og værktøjslinier, og resten er reserveret til arbejdsplads. Med InfoPath kan den enkelte bruger skabe sine egne, dynamiske formularer baseret på XML, udfylde XML-baserede formularer og overføre sine formularer til serverdelen af virksomhedens forretningsinfrastruktur.

Først og fremmest kan InfoPath betyde et farvel til allehånde papirformularer, som bliver anvendt i dagligdagen i de fleste virksomheder. Slut med salgsrapporter, ordrelister, rekvisitioner, rejseafregninger og lignende, der suser rundt mellem medarbejdere, administration og bogholderi.

Tanken med Infopath er, at virksomheden selv kan oprette sine egne formularer, og de informationer, der dermed bliver samlet kan umiddelbart anvendes i virksomhedens andre systemer ?eksempelvis i virksomhedens ERP-system.

Integration via XML

I Infopath er alle formularer dynamiske. Arbejder man for eksempel med en udgiftsrapport, kan man dynamisk tilføje lige så mange poster som man vil og er altså ikke bundet af et bestemt antal felter.

Dernæst kan InfoPath formularer indeholde alskens elementer fra andre Office-programmer så som grafer, grafik, formatteret tekst etc.. De enkelte celler kan via XML trække oplysninger fra eksempelvis en database og på denne måde validere oplysninger udfra forud definerede parametre.

InfoPath kan også fungere som XML-redigeringsværktøj. Ved hjælp af en simpel træk og placér-metode kan brugeren selv udarbejde sine egne formularer og dermed bygge redskaber til indsamling af informationer, helt efter sit eget hovede.

Med InfoPath kan brugeren udarbejde sine egne, dynamiske formularer baseret på XML eller udfylde eksisterende formularer og sende disse videre til eksempelvis en kollega.

Gule lapper er yt

Nyt i Office-familien er også programmet OneNote, som hjælper brugeren med at organisere notater i elektronisk form. Noter skal forstås bogstaveligt, nemlig de små skriblerier, man gør sig undervejs, i løbet af et møde eller en brainstorm, og som man ellers normalt har liggende alle mulige underlige steder på gule lapper papir.

OneNote er egentlig udviklet med særligt henblik på Tablet PC, men applikationen kan naturligvis anvendes på alle pc-platforme. Programmet er bygget op omkring en "digital notesblok", som kan indeholde et utal af mapper, der kan bruges til at sortere noter om forskellige emner. I disse mapper kan man så oprette sektioner, der indeholder de konkrete sider med noter.

Noter kan man enten skrive på almindelig vis med tastaturet, eller man kan, hvis bruger en tablet pc, anvende et skriveredskab og skrive noter overalt i skriveområdet med håndskrift. Desuden kan man indtale noter ved hjælp af en mikrofon.

Hele ideen bag OneNote er at gøre noter søgbare, organiserbare og i det hele taget sikre, at de kan kommunikeres videre til andre på enkel vis.

OneNote er Microsoft bud på en elektronisk notesblok og har til hensigt at slå de gule papirlapper effektivt af banen.

Prisen for herligheden

Alle de nye Office-pakker skulle i skrivende stund være tilgængelige i danske udgaver. Priserne kan naturligvis variere lidt fra forretning til forretning, men Microsoft forventer selv, at priserne lander i omegnen af nedenstående:

UdgavePris
Office Standard Edition 20034.499,-
Office Small Business Edition 20034.999,-
Office Professional Edition 20035.499,-
Office Udgave for studerende og undervisere 1.199,-
Office OneNote 2003 2.099,-
Office InfoPath 20032.199,-




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere