Sommer-udstilling i historisk bygning udforsker tech-giganternes magt

For første gang nogensinde danner Christian 4.s Bryghus fra 1608 rammen om en stor udstilling med digital samtidskunst.

Artikel top billede

(Foto: Therese Laerke / laerkeful)

Hvis man har brug for at komme lidt i læ fra sommerens regnbyger, så viser Christiansborg Slot i hjertet af København i disse måneder udstillingen ”Techno Mythologies” af den svenske kunstnerduo Wang & Söderström.

Det foregår i det ikoniske Bryghus, der er en del af Christiansborg Slot, og som i forvejen huser den kongelige skulptursamling med 384 statuer fra kongelige slotte og haver.

De kan nu opleves side om side med den nyskabende udstilling, der er skabt specifikt til Bryghuset.

Kunstnerne Anny Wang og Tim Söderström vil med udstillingen udforske vores forhold til teknologi og sætte spørgsmålstegn ved den magt, som ligger hos de store techgiganter, der i høj grad er med til at definere, hvordan vi via teknologi oplever verden.

I Bryghuset sker det i en totaloplevelse af farver, lyde og dufte samt installationer, video, augmented reality, animationer og 3D-prints.

Målet er at vække publikums sanser og give nye perspektiver på den digitale verden og magten over den.

”I gamle dage var magtfordelingen i samfundet mere klar, mens magten i dag er mere diffus. Tech-giganterne bruger myter, metaforer og retoriske begreber som for eksempel ’skyen’ til at gøre teknologi mere abstrakt og uhåndgribelig. Som resultat af disse myter og metaforer forstår vi mindre og mindre af verden, og disse mægtige teknologier overtager mere kontrol over vores hverdag,” siger Wang & Söderström.

”I udstillingen præsenterer vi spekulative verdener og udforsker potentialet i nye mytologier for at reetablere vores forbindelse med teknologi og vores kroppe,” lyder det fra kunstnerne, der som sagt netop har brugt masser af teknologi til at udvikle deres udstilling. De vil dog gerne skabe nye fortællinger, så teknologien alene ikke skal skrive dem for os.

Udstillingen kører frem til 15. september.

Der kan købes billet specifikt til udstillingen – eller man kan købe adgang til Christiansborg Slot og snuppe både Techno Mythologies, Christiansborg, Riddersalen med Dronningens gobeliner, ruinerne under Christiansborg og meget mere på én gang.

Og i øvrigt: Hvis du tror, at sommeren i Danmark er kølig, så er den konstante temperatur i Bryghuset til den absolut kolde side, så en varm sweater og lange bukser kan anbefales.

Christian 4.s Bryghus ligger på Frederiksholms Kanal 29 i København.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Presales Lead End User Services

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Softwareudviklere til Cyberdivisionens HR-systemer og Applikationer i Ballerup

    Københavnsområdet

    Timengo DPG

    Teknisk Support Lead

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S