Artikel top billede

Tietoenator overvejer fremtid efter opkøbs-forlis

Finske Tietoenator overvejer sin fremtid, efter selskabet har fået verfet ivrig bejler af banen. Øget pres fra Indien kan skubbe selskabet i hænderne på en køber.

Finske Tietoenator overvejer sin fremtid og er i forhandlinger med en række selskaber, der kan være interesserede i at købe det finske selskab, skriver Financial Times.

Det sker, efter kapitalfonden Nordic Capital fornylig valgte at trække sit tilbud på godt otte milliarder kroner tilbage.

At Nordic Capital er helt ude af banen understreges af, at Nordic Capital-selskabet Cidron Services – som Nordic Capital har forhandlet igennem – netop har solgt sin ejerandel i Tietoenator på 4,4 procent.

Heftig kamp

Nordic Capitals exit fra positionen som mulig køber af Tietoenator kommer efter heftig kamp om selskabet.

Nordic Capital – der i sommeren 2006 købte danske Dangaard Telecom – bød nemlig via Cidron Services aktionærerne 114 kroner per aktie, hvilket værdisatte hele det finske selskab til 8,35 milliarder kroner.

Det fandt Tietoenators bestyrelse var langt under selskabets reelle værdi, og bestyrelsen anbefalede derfor aktionærerne at afvise tilbuddet.

Det råd har Tietoenators fire største aktionærer – OP-Pohjola Group Central Cooperative, Society of Swedish Literature in Finland, Varma Mutual Pension Insurance Company and The State Pension Fund – fulgt.

Det samme gælder 11 af de største private aktionærer.

Tietoenator – der beskæftiger 16.000 medarbejdere - meddeler nu ifølge Financial Times, at selskabet ”fortsat overvejer alternativer – og er i aktiv dialog – i arbejdet med at øge værdien for aktionærerne.”

Tietoenator vurderes lige lille nok til for alvor at kunne gøre sig gældende på det globale marked for it-services og har da også sat forskellige tiltag i søen, som skal få skuden på ret kurs igen, efter flere krise-alarmer er indløbet.

Det skyldes ikke mindst, at selskabet kæmper med faldende profitabilitet – blandt andet fordi det er under pres fra indiske selskaber som Infosys, Wipro og Tata.

Det har blandt andet fået selskabet til at skifte ud på topposten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere