Artikel top billede

Skat forlanger millionbod for CSC-forsinkelser

CSC's problemer med Skats modernisering får nu økonomiske konsekvenser. Skat forlanger tocifret millionbod fra it-leverandøren.

Forsinkelser i leverancer fra CSC til Skat betyder nu, at it-giganten bliver afkrævet en bod på et tocifret millonbeløb.

Det fremgår af de seneste statusrapporter for Skats store systemmodernisering, som er blevet fremlagt i Folketingets finansudvalg.

I statusrapporten for fase et af systemmoderniseringen, der stadig ikke er afsluttet, hedder det blandt andet:

"Der er enighed om, at der er indtrådt forsinkelser, som kan tilskrives CSC's forhold. Skat har som følge af forsinkelserne rejst krav om bod på et tocifret millionbeløb, som pt. drøftes mellem parterne."

Boden forhandles

Da den seneste statusrapport blev fremlagt, erkendte CSC problemerne, men fastholdt, at firmaet lever op til den nye tidsplan for Skats modernisering.

Moderniseringen er delt op i to faser og flere delprojekter og koster samlet omkring 650 millioner kroner.

CSC har ansvaret for fase et, mens IBM har ansvaret for fase to.

I Skats projektenhed oplyser kontorchef Inger Vanggaard, at der i øjeblikket forhandles om størrelsen på den bod, som CSC skal betale. Og ifølge kontorchefen er det tocifrede millionbeløb væsentligt tættere på de 10 millioner kroner end på 99 millioner.

Udsat milliardgevinst

Samtidig understreger statusrapporten, at der stadig er muligheder for at kræve yderligere kompensation fra CSC.

Inger Vanggaard fra Skat fortæller, at et nyt aktstykke forventes fremlagt i finansudvalget i foråret, hvor en række af de nye tiltag i systemmoderniseringen skal endeligt vedtages.

Det nye aktstykke vil desuden rumme beregninger af, hvor meget forsinkelsen koster i udsatte effektiviserings-gevinster.

Naturlige tilretninger

Baggrunden for Skats modernisering er blandt andet en forventning om at kunne hente besparelser på over 1,4 milliarder kroner inden 2012. Besparelser der altså også bliver skubbet af forsinkelserne.

Afslutningen af de to første faser af moderniseringen er ifølge den seneste statusrapport endnu engang udskudt, så den sidste del af fase to forventes færdig i første del af 2010.

"Der er altid en aktuel plan. Og tilretninger er ikke unaturlige, specielt når der er to ting, der kører så tæt som de to faser i projektet," siger Inger Vanggaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere