Artikel top billede

(Foto: unsplash)

Dansk-stiftet ingeniørfirma blev franarret 178 millioner kroner i deepfake-svindel

Ingeniørfirmaet Arup, der er stiftet i Danmark, blev tidligere på året udsat for cybersvindel, hvor it-kriminelle brugte kunstig intelligens til at franarre selskabet 178 millioner kroner.

Det dansk-stiftede ingeniørfirma Arup er blevet franarret 178 millioner kroner i et udspekuleret svindelnummer baseret på kunstig intelligens.

Det skriver det danske it-medie Version2.

Arup der har 17.000 ansatte er i dag på udenlandske hænder og har hovedkvarter i London, men selskabet har blandt bidraget til store danske anlægsprojekter som Metroringen i København og Øresundsbroen

Ifølge det amerikanske medie CNN modtog en økonomimedarbejder i selskabets afdeling i Hong Kong en mail fra selskabets økonomidirektør i Storbritannien om en større transaktion, der skulle gennemføres.

Brugte deep-fakes

Økonomimedarbejder vurderede i første omgang, at der var tale om et potentielt svindelnummer, men efterfølgende blev han indkaldt til et videomøde om transaktionen med, hvad medarbejderen troede var, finansdirektøren og andre Arup-ansatte.

De velkendte ansigter overbeviste medarbejderen om, at transaktikonen var reel, og vedkommende gennemførte herefter i alt 15 transaktionen på i alt 200 millioner Hongkong-dollar eller cirka 178 millioner kroner til svindlerne.

Efterfølgende har det vist sig, at svindlerne har brugt deep fake-teknologi til at få sig selv til at ligne og lyde som Arups finansdirektør og andre højtplacerede ansatte.

"Tilbage i januar underrettede vi politiet om et tilfælde af svindel i Hongkong. Desværre kan vi ikke gå i detaljer på nuværende tidspunkt, da hændelsen stadig er genstand for en igangværende efterforskning," oplyser Arups presseafdeling til Version2.