Artikel top billede

Sikkerhedshul gav campister oplysninger om naboen

Et sikkerhedshul i et udbredt bookingsystem gav campister adgang til personoplysninger om naboerne på campingpladsen.

Det odenseanske softwarefirma Compusoft har lukket et sikkerhedshul i et bookingsystem, der anvendes af omkring halvdelen af danske vandrerhjem og campingpladser.

Det skete, efter at Datatilsynet torsdag gik ind i sagen, fortæller it-chef hos Datatilsynet Ib Alfred Larsen.

"De lukkede faktisk hullet med det samme, altså om eftermiddagen," siger Ib Alfred Larsen.

Fejlen betød, at det var muligt for kunder at se blandt andet hinandens navn, adresse og telefonnummer. Årsagen var, at kunderne kun skulle taste et kundenummer ind i systemet, i stedet for både et bookingnummer og et kundenummer.

Banal, men sjælden fejl

Selv om der ifølge Ib Alfred Larsen er tale om en banal fejl, er den alligevel sjælden. Han vurderer, at den dukker op hvert andet eller tredje år.

Hos Compusoft fortæller direktør Thomas Traberg, at problemet ikke skyldes bookingsystemet, men at en af kunderne havde benyttet et direkte link til onlinebetalingen.

Det betød, at gæster, som skulle betale for en overnatning, kunne nøjes med at indtaste et kundenummer. Derfor var problemet let at løse, efter at Datatilsynet henvendte sig, forklarer direktøren.

"Den valgfrihed tog vi fra dem, da vi blev opmærksomme på, at de gjorde det sådan. Normalt vil vi gerne have, at de både bruger kundenummer og bookingnummer som nøgler på deres betalingsside," siger Thomas Traberg.

Ifølge direktøren er problemet knyttet til en enkelt ud af flere hundrede brugere af bookingsystemet. Men fordi andre har haft samme mulighed for at nøjes med en enkelt nøgle, valgte firmaet at lukke muligheden helt ved at rulle en ændring ud.

"For en bruger, der ikke tænker længere, er det jo supernemt for kunden kun at tænke på et nummer, når han skal logge sig ind. Det er bare ikke særlig safe," siger Thomas Traberg.

Mindre alvorlig fejl

Ifølge direktøren har kunder aktivt skullet ændre på et kundenummer, for at kunne se personlige oplysninger om andre brugere.

Hos datatilsynet fortæller Ib Alfred Larsen, at den hurtige lukning af sikkerhedshullet betyder, at Datatilsynet nu lukker sagen.

Samtidig betragtes sagen som mindre alvorlig på grund af karakteren af de personoplysninger, det var muligt at få adgang til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere