Dvd-optager med harddisk

Panasonic er på vej med en ny dvd-optager med indbygget DVD-R/RAM og harddisk, der kan gemme op til 106 timers video. Dvd-optageren giver også mulighed for at overføre video mellem optager og eksempelvis et digitalt videokamera.

Indhold

Panasonic er klar med en ny dvd-optager med indbygget harddisk. Kombinationen af en 80 gigabyte harddisk og en dvd-optager sætter den nye DMR-E100H i stand til at optage op til 106 timers video på harddisken. Ligeledes kan man gemme sine optagelser fra et digitalt kamera på harddisken eller på en dvd.

Man kan gemme og optage digital video (MPEG2/MPEG4-filer) og fotos (JPEG/TIFF-filer), som er taget med et digitalt kamera, der benytter SD-hukommelseskort. Det er muligt at overføre et indspillet tv-program fra DMR-E100H til et SD-hukommelseskort og derefter bruge eksempelvis et digitalt videokamera til at se programmet med. DMR-E100H har også plads til et PC Card.

Det fungerer naturligvis også den anden vej, så optagelser kan redigeres og lagres på harddisken. DMR-E100H kan også konvertere MPEG2-data til MPEG4 og kopiere dataene til et SD-hukommelseskort på én gang.

Med DMR-E100H kan man se et program, som er indspillet på en DVD-RAM, på DVD-R eller på harddisken, samtidig med at man optager et andet program. Under optagelsen kan man begynde at se programmet fra begyndelsen, mens optagelsen af resten af programmet fortsætter i baggrunden.

Et program af en times varighed kan indspilles på fem minutter til en DVD-RAM eller på 2,5 minutter til en DVD-R. Det er også muligt at overføre video fra dvd'en til harddisken.

DMR-E100H indeholder derudover en række andre funktioner som Auto Renewal Recording, som muliggør automatisk indspilning af det ugentlige yndlingsprogram.

Prisen for herlighederne forventes at ligge på 12.999 kroner med moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere