Trådløst netværk på 108 Mbit/s

Trust er på banen med trådløst netværksudstyr, der kan klare helt op til 108 megabit i sekundet.

Indhold

Under navnet SpeedShare Wireless Turbo Pro lancerer Trust en netværksserie, hvor hastigheden for overførsel af data over et trådløst netværk sættes op til 108 megabit i sekundet.

Den nye standard kaldes IEEE 802.11 super G, og den er baseret på den nye 802.11g standard, som først blev endeligt ratificeret for nylig.

802.11g giver mulighed for hastigheder for overførsel af data på op til 54 megabit i sekundet, og det er den standard, der ligger til grund for Super G.

"Dobbelt-op" hastighederne er blevet populære på trådløst netværk og der bruges flere forskellige metoder til at nå op på de høje hastigheder. Det er Atheros, der står bag den chip, som bruges i de nye Trust-produkter, og Atheros bruger flere forskellige teknikker for at opnå de høje hastigheder.

Eksempelvis kan der bruges to kanaler til at sende og modtage data på i stedet for én. Burst-mode sender tre-fire pakker af sted af gangen, i stedet for at nøjes med at sende en pakke, vente på svar om den blev modtaget, og derefter sende en mere. En tredje løsning er bedre hardware-baseret kompression.

Mest interessant er dog, at Atheros tidligere på året har lovet at selve data-overførelsen vil kunne foregå med helt op til 90 megabit i sekundet. Normalt er det ellers kun cirka 40 procent af den angivne overførelseshastighed, der er reelle data i trådløse netværk, så hvis Atheros kan holde hvad de lover, er der tale om et voldsomt fremskridt.

Trust er klar med fire produkter, der understøtter den hurtige standard. Trust SpeedShare Turbo Pro Wireless Access Point og Trust SpeedShare Turbo Pro Router & Wireless Access Point er som navnene antyder et accesspoint og et accesspoint med router. Den sidstnævnte har fire 10/100 megabit netværksporte og kan tilsluttes både kabel - eller ADSL-modem. Begge kan klare op til 64 trådløse forbindelser og er bagud-kompatible med både 802.11g og 802.11b.

Trust SpeedShare Turbo Pro Wireless PCI Adapter er et internt PCI-kort, der nemt kan installeres i en almindelig pc. Adapteren har en rækkevidde på mellem 30 og 100 meter, og er bagudkompatibel ligesom ovenstående.

Til bærbare computere tilbydes Trust SpeedShare Turbo Pro Wireless PC Card med indbygget antenne. Kortet har de samme tekniske specifikationer som PCI-kortet.

Prisen for Trust SpeedShare Turbo Pro Wireless Access Point er 1.409 kroner og Trust SpeedShare Turbo Pro Router & Wireless Access Point kan fås for 1.559 kroner. Både PCI-kortet og PC Card'et koster 709 kroner. Alle priser er inklusive moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere