Artikel top billede

Hold øje med den menneskelige firewall

EasyFairs 2008: Det er i de små og mellemstore virksomheder, at de største sikkerhedsmæssige udfordringer findes. Store virksomheder har styr på sagerne, men må alligevel slås.

Det er de små og mellemstore virksomheder, som har de største udfordringer foran sig, når det handler om at skifte brandslukning ud med risikovurdering inden for it-sikkerhed.

Det fastslog et veloplagt it-sikkerhedspanel, som onsdag formiddag overdøvede den forventningsfulde summen på årets EasyFairs messe i Bella Center på Vestamager under en omskiftelig himmel.

Mens sikkerheden hos de store virksomheder allerede et stykke tid har været styret af corparate governance, er udfordringen hos de mindre virksomheder at adressere problemstillingerne på den rigtige måde.

Info til selvlærte

Paneldeltagerne repræsenterede således bredden i den danske sikkerhedsbranche og behandlede både de helt nære spørgsmål for enkeltmandsvirksomheden og de større samfundsmæssige problemer som eksempelvis spørgsmålet, om Danmark skal have et egentligt it-sikkerhedsråd.

Udfordringerne hos de små virksomheder handler om at informere ofte selvlærte drifts- eller sikkerhedsfolk på den rigtige måde.

Hos koncernen er problemet et andet. Her handler det mere om at få ledelsen informeret på den rigtige måde, så de forstår de trusler, som logfilerne i eksempelvis firewallen informerer om.

Her er en mulighed at lære sine it-medarbejdere at tænke i forretning, så ledelsen med det samme forstår, at utilstrækkelig sikkerhed koster kroner i eksempelvis produktionen.

Menneskelig firewall

"It-medarbejderne skal ud af deres nørde-skal og kigge lidt væk fra bits og bytes," sagde Thomas B. Joensen, der er afdelingsdirektør for corporate security hos PBS.

Samtidig er det vigtigt, at ledelsen med korte kurser forstår grundlæggende sikkerhedsproblemer, sagde han.

For de større virksomheders vedkommende er grænsen ved at være nået for, hvor meget bedre man kan sikre sig teknisk. I stedet er sikkerhedscheferne begyndt at gå den menneskelige firewall efter i sømmene, kom det frem.

Især organiserede it-kriminelles brug af insidere blev fremhævet som et større problem.

"Brug af insidere kan betyde, at man som virksomhed må gå endnu tættere på den menenskelige firewall – altså medarbejderne," sagde Thomas B. Joensen på årets EasyFairs konference.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere