USB Forum skaber forvirring

Den gamle USB 1.1 standard er blevet forfremmet til USB 2.0 med tilnavnet "Full Speed", mens den oprindelige USB 2.0 fastholder sit navn og får navnet "Hi-Speed" med i købet.

Indhold

USB Implementors Forum, der er den sammenslutning af de producenter, som står bag udviklingen af USB-specifikationerne, har forfremmet den gamle USB 1.1 standard. For fremtiden vil USB 1.1 hedde USB 2.0 med tilnavnet "Full Speed", mens storebror USB 2.0 fastholder sit navn og får "Hi-Speed" som supplement. Forvirringen er intet mindre end total!

Den oprindelige USB-standard blev undfanget i 1998. Versionsnummret var meget naturligt 1.0, der siden hen blev afløst af version 1.1.

Senere blev man enige om den nye, hurtigere standard USB 2.0, der efterhånden er blevet standard i dagens pc'er. USB 2.0 giver en væsentlig forøget overførsels-hastighed, ligesom den er fuldt kompatibel med de forudgående versioner af USB.

Mange vil sikkert mene, at dette mønster følger den sædvanlige udvikling når det gælder nye generationer af teknologier og produkter, men ikke desto mindre har USB Implementors Forum besluttet, at ændre på tingene.

Årsagen er, at kunderne er begyndt at se USB 1.1 som en ringere standard end USB 2.0, på grund af den lavere hastighed, og derfor i højere grad har efterspurgt maskiner med den hurtigere udgave.

Derfor besluttede USB Implementors Forum i december 2002 at omdøbe USB 1.1 til USB 2.0 samtidig med, at USB 2.0 blev ved med at hedde USB 2.0.

Den eneste forskel mellem de to er, at den langsomme udgave af USB 2.0, skulle angives som "Full Speed", mens den hurtigere udgave skulle angives som "Hi-Speed". Som udgangspunkt er det altså disse to betegnelser man skal kigge efter, når man skal vurdere USB-forbindelsens overførselshastighed.

Forvirringen er således total - ikke blot for forbrugerne, men også for producenter og leverandører, der stadig insisterer på at placere versionsnumre i annoncer og på papkasser.

Det bliver spændende at se, hvordan USB Implementors Forum og ikke mindst producenterne vil tackle navngivningen, når USB 3.0 dukker op. Måske vi her vil opleve ?Ridiculous Speed? eller på dansk ?Afsindig Hastighed?.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere