Artikel top billede

Danske banker lammet af tastefejl

En tastefejl, som ikke blev opdaget, var nok til, at det system, som opdaterer Dankort-overførsler om natten, gik i stå. Finansrådet beklager og vil nu rette i systemet.

Den danske banksektor blev ramt bredt, da en tastefejl skabte en digital prop i systemet. Problemet opstod i begyndelsen af december og skulle nu være udbedret.

"Det system, der betyder, at alle ting bliver opdateret om natten, Sum-clearingen, var ramt af en fejl," forklarer Tina Füssel, der er underdirektør i bankernes organisation Finansrådet. Det er Finansrådet, som driver systemet på vegne af bankerne.

Hun fortæller, at en række transaktioner blev forsinkede på grund af fejlen. Finansrådet har endnu ikke fuldt overblik over omfanget.

"Denne her fejl har givet afledte effekter. Det var en væsentlig forsinkelse, og nogle kunder har fået deres penge senere, end de skulle, det beklager vi selvfølgelig. " siger Tina Füssel.

Første gang

Fejlen, der ifølge Tina Füssel er den første af sin art siden systemet blev indført for elleve år siden, var ikke i selve systemet.

En fejl i en transaktion, der kom fra Danske Bank, var årsag til problemerne, som ramte hele systemet.

"Der var en fejl, der begyndte med en banal tastefejl, som fik lov at trille igennem og satte en prop i systemet," forklarer Tina Füssel, som til føjer, at der nu sættes ind for at undgå lignende problemer i fremtiden.

"Vi arbejder på at lave en løsning, så systemet kan fange den slags fejl," siger Tina Füssel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere