Artikel top billede

Konto-tilbageblik kan blive salgsparameter

Der er ingen problemer i, at Danske Bank kun tillader kunderne at se et år tilbage på kontoen via netbank. Men det er muligt, at det kan blive et konkurrence-parameter, mener Finanstilsynet.

Der findes ingen specifikke regler for, hvor lang tid tilbage bankkunder skal kunne se deres kontooplysninger på en netbank.

Det fortæller Ulla Brøns Petersen, vicekontorchef hos kontoret for forbrugerspørgsmål og forsikringsformidling hos Finanstilsynet.

"Der er ingen afgørelse, der siger, at du har krav på at have adgang til kontooplysninger fem år tilbage, eksempelvis," siger Ulla Brøns Petersen.

Dermed overtræder Danske Bank ingen regler, når de i modsætning til en række andre pengeinstitutter kun tilbyder deres kunder at kunne se et år tilbage i kontoposteringer i netbanken.

Ifølge vicekontorchefen har Finanstilsynet ikke modtaget nogen klager fra borgere, der var utilfredse over, hvor langt tilbage deres bank stillede kontoposteringer til rådighed på en netbank. Derfor har styrelsen heller ikke truffet nogen afgørelser på dette område.

"Hvis vi fik spørgsmålet omkring kontooplysninger, så ville jeg sige, at man har krav på at kunne gå et år tilbage," siger Ulla Brøns Petersen.

Ifølge vicekontorchefen findes der regler om den såkaldte oplysningsforpligtigelse, som af eksempelvis en bank kan opfyldes ved at udsende oplysninger på papir eller ved hjælp af et varigt medium.

Her siger reglerne, at oplysningerne skal være til rådighed i et år.

"Jeg har vanskeligt ved at sige, at man skal have et system, hvor man kan gå længere tilbage," siger Ulla Brøns Petersen.

Dermed er der ifølge Finansrådet intet i vejen for, at Danske Bank kan tage et gebyr for at oplyse kunderne om kontoposteringer, der er ældre end et år. Hvis blot kunderne har fået udleveret deres oplysninger på et såkaldt varigt medie, fortæller vicekontorchefen.

"Men det kan jo være et konkurrenceparameter. Hvis man lægger vægt på det, kan man jo tage det med i sine overvejelser, når man vælger, hvilken bank man vil have," siger Ulla Brøns Petersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere