Artikel top billede

Dangaard-chef efter exit: International toppost lokker

Interview: En international toppost, der skal bygges op fra bunden fra et kontor i Tyskland. Sådan ser udsigterne ud for direktør Michael Møller, der forlader bølgegangs-ramte Dangaard efter 11 år.

"Jeg har fået et tilbud, som forekom mig meget attraktivt."

Sådan lyder det fra Michael Møller, der i dag formelt har sidste arbejdsdag hos den sønderjyske distributør Dangaard, efter han for tre måneder siden reelt blev fritstillet fra sit job som øverste danske chef.

Mandag tiltræder han som øverste chef for Brightstar Europes forretninger i Skandinavien, Tyskland og Benelux-landene. I den europæiske forretning bliver han nummer to i hierakiet efter Rod Millar, der er Brightstar Europes øverste chef

Selskabet er en joint venture mellem amerikanske Brightstar og Tech Data.

Michael Møller får til opgave at udfordre sin tidligere arbejdsgiver, Dangaard, direkte og frontalt. I hvert fald har Brightstar Europe som erklæret mål at være Europas største distributør om tre år. Den position har Dangaard i dag.

Selv holder Michael Møller sig i mere diplomatiske vendinger.

"Brightstar bliver i hvert fald en potentiel konkurrent. Selskabet er jo i opstartsfasen, og lige nu foreligger der kun en køreplan," siger Michael Møller til Computerworld.

Fritstillet i sommer

Han forlader Dangaard efter 11 år, hvoraf han de sidste tre måneder efter eget udsagn har været 'hjemmegående husfar'.

Han blev fritstillet i sommer, da han meddelte selskabet, at han ville gå til Brightstar, der tegner sig til at blive en hovedkonkurrent på det europæiske marked.

Dangaard blev for få måneder siden opkøbt af amerikanske Brightpoint, der har igangsat en større oprydning. Den har blandt andet kostet en af Dangaards tre øverste chefer, Hans Peter Alnor, jobbet.

Computerworld erfarer desuden, at også flere andre er blevet fyret, inklusive yderligere en lokal finansdirektør, ligesom selskabet er i fuld gang med at rydde op i flere lande i Europa.

Michael Møller afviser imidlertid, at den bølgegang, som Dangaard for tiden gennemlever, har haft noget at gøre med hans exit.

"Min motivation handler mere om, hvor jeg skal hen, end hvor jeg kom fra. Der er jo tale om en international toppost, hvor jeg kommer til at beskæftige mig med ledelse på et højt niveau," siger Michael Møller.


Han bliver en af selskabets to øverste chefer. Selv skal han især bidrage med sin markedsviden.

"Jeg bliver en af dem, der skal træffe de seriøse strategiske beslutninger for denne start-up virksomhed med et fantastisk grundlag," siger han.

Køreplanen ligger klar og sigter i første omgang mod Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Skandinavien. Om tre år skal selskabet været størst i Europa.

"Det bliver min opgave at finde de nødvendige foranstaltninger til, at vi kan nå det mål," siger Michael Møller.

Flytter til München

Michael Møller får fra på mandag kontor i München, hvor Tech Datas hovedkvarter ligger.

Han flytter imidlertid først ind på kontoret mandag i næste uge, idet hans første arbejdsuge kommer til at gå med møder i London og Stockholm.

En regulær flytning til München vil først komme på tale for Aabenraa-drengen Michael Møller til sommer, hvor det passer bedre med hans børns skolegang.

"Indtil da vil jeg pendle mellem Danmark og Tyskland," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere