Artikel top billede

Videnskabsminister Helge Sanders plan for digitale kompetencer lader vente på sig. (Foto: Torben Klint) (Foto: Torben Klint)

Sanders kompetenceplan blæser fortsat i vinden

Videnskabsminister Helge Sanders plan for at styrke danskernes digitale kompetencer er stadig ikke klar. Men Helge Sander har en god forklaring, mener han.

Både videnskabsminister Helge Sander (V) og IT- og Telestyrelsen har gentagne gange sagt, at en handlingsplan for digitale kompetencer er lige på trapperne. Alligevel lader planen stadig vente på sig.

Helge Sanders ministerium er dog ved at forberede planen for, hvad der skal gøres ved danskernes digitale kompetencer.

Usikker politisk situation

"Der har vi jo et arbejde, som lige akkurat er ved at være færdigt, men som på grund af valget og den usikre politiske situation ikke er nået at blive færdigt," fortæller Helge Sander.

Helt tilbage i april i et samråd med folketingets partier lovede ministeren at få udarbejdet en plan for området.

"Det er sådan, at vi behandlede det her oplæg på IKT-rådet først i marts, og her besluttede vi på grundlag af rapporten og debatten vi havde, at vi skulle udarbejde en handlingsplan i første halvår af i år. Så det er altså den, vi er i fuld gang med at lave," sagde ministeren dengang.

Dengang sagde Helge Sander altså, at planen skulle være klar i løbet af første halvår. Det blev den ikke.

Ikke prioriteret

Midt i oktober meldte IT- og Telestyrelsen endelig ud, at planen var meget tæt på at være klar.

En besked, som fik næstformanden i De Radikales folketingsgruppe, Morten Østergaard til at lange voldsomt ud efter ministerens manglende prioritering af planen, og kaldte det mageløst smøleri, at planen endnu ikke var klar.

Kort efter blev der udskrevet valg til Folketinget, og planen blev igen udskudt.

Helge Sander lyder dog ikke umiddelbart som en mand, der mener, at der er tale om et stort problem.

I sidste uge ved uddelingen af digitaliseringsprisen konkluderede han, at netbankernes store succes viser, at alle generationer af danskere er med på digitaliseringsbølgen.

"Der kommer et udspil fra min side, men jeg tør ikke sætte tid på. Der er nogle ting, som skal prioriteres, men det er helt givet, at der kommer noget inden for få måneder," siger Helge Sander.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere