Håbløse it-systemer hæmmer sundhedsektoren

Syge Systemer: Danmarks sundhedssektor plages af store it-problemer, der sætter personalet under yderligere pres.

I den igangværende valgkamp fylder sundhedssektorens problemer meget. Men politikerne lister uden om et brændvarmt emne. Sundheds-it.

Læger på Gentofte Sygehus spilder op til 45 minutter om dagen alene på at logge på deres systemer.

Og det overrasker ikke dem, der kender sundhedsvæsnet inde fra. De har nemlig gjort opmærksom på problemet i årevis.

Hårrejsende

"Det er jo hårrejsende historier, man hører, og det viser, at man overhovedet ikke giver det her område den opmærksomhed, som man bør," siger Torben Gudmundsson, som er formand for Patientforeningen Danmark.

I Lægeforeningen konstaterer formand Jens Winther Jensen, at der er masser af ting at tage fat på, hvis man vil rette op på it-problemerne i sundhedsvæsnet.

"Der er nogle lavthængende frugter. Vi kan jo se, at der er nogen ting, der fungerer håbløst," siger han og henviser blandt andet til manglen på et single sign-on system.

Lægeforeningens formand mener ikke, at man kan underdrive vigtigheden af gode it-systemer.

"Man kan jo spørge sig selv, hvor vigtig sikre og gode it-systemer er for private virksomheder og for eksempel banker. De ville jo ikke fungere uden gode it-systemer," siger han.

Lægeforeningen har ikke foretaget beregninger på problemernes omfang, men personalemanglen i sundhedssektoren kan delvis afhjælpes, hvis de enkelte læger sparer tid på systemerne.

Sundhed næstvigtigst

Danskerne lægger meget høj vægt på et velfungerende sundhedsvæsen i valgkampen.

I sidste uge viste en Zapera-måling, at sygehusene er det næstvigtigste emne for danskerne. Kun skat blev vægtet højere.

Derfor kan det undre, at politikerne ikke tager sundheds-it mere alvorligt.

Sidste år bebudede indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ellers oprydning og opstramning.

Udmeldingen førte til oprettelse af Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark et lille års tid senere. Inden for de næste måneder kommer organisationen med en strategi for sundheds-it.

Det imponerer dog ikke formanden for Patientforeningen Danmark, Torben Gudmundsson.

"Det kunne godt ligne en syltekrukke. Alene det, at man siger at man har skruet ambitionsniveauet ned, bekymrer mig, når det er så utroligt vigtigt, at de her systemer kører," siger Torben Gudmundsson.

Jens Winther Jensen håber, at der kommer nogle konkrete resultater gennem den nye organisation.

"De bør lave nogle enkelt tiltag, som gør en forskel i dagligdagen for læger og sygeplejersker. Men det kan man bare ikke se af de ting de allerede har meldt ud, men vi har da lov at håbe" siger lægeformanden.

Syge systemer: I den kommende uge sætter Computerworld fokus på de it-problemer, som sundhedssektoren plages af, mens politikerne har valgt at gå langt uden om emnet i den igangværende valgkamp.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere