På vej til Danmark: Betal i butikker med din mobil

Om ganske få måneder kan danskerne begynde at betale rejser, udlejningsbiler, fladskærme og hotelværelser via deres mobiltelefoner.

I begyndelsen af 2008 lancerer Elgiganten herhjemme som den første et mobilt kreditkortbetalingssystem, der gør det muligt for kortholderen – uanset hvor og hvornår – at udføre kreditkortbetalinger for varer og tjenester ved hjælp af mobiltelefonen.

"Systemet virker på den måde, at hvis du ringer til Elgiganten og bestiller en vare, så giver du ekspedienten dit mobilnummer i stedet for at læse dine kortdata op, og så modtager du en sms, som du returnerer med dine kreditkortdata," forklarer Kristian Gjerding, administrerende direktør, Cellpoint Mobile.

Kræver WAP

Løsningen kræver, at mobiltelefonen kan håndtere WAP (Wireless Application Protocol), hvilket langt de fleste nyere mobiltelefoner kan.

"Du skal hverken være teknisk begavet eller vide noget om WAP. Forhandleren, luftfartsselskabet, hotellet eller hvem det nu måtte være, sender et aktiveringslink, som brugeren aktiverer ved at klikke på det, hvorefter mobiltelefonen via WAP kommer i kontakt med DIBS's betalingssystem via det mobile internet," siger Kristian Gjerding.

Sms-kvittering

Kunden kan derefter vælge at modtage en kvittering også via en sms eller via e-mail.

Løsningen stammer fra et partnerskab indgået mellem DIBS Payment Services og Cellpoint Mobile.

"Vi har mange kunder, som gerne vil tilbyde kortholderne en ny sikker metode til kreditkortbetaling ved hjælp af deres mobiltelefoner, hvor de ikke behøver læse deres kreditkortoplysninger højt, mens de befinder sig et offentligt sted," siger Jesper Lohmann, vicedirektør, DIBS Payment Services.

Krypterer alle transaktioner

Det mobile kreditkortbetalingssystem er baseret på Cellpoint Mobiles mPoint og DIBS's internetbetalingstjeneste, der krypterer alle transaktioner.

Den nye tjeneste lanceres i januar 2008 og henvender sig til et bredt udvalg af virksomheder med direkte kundekontakt som for eksempel forhandlere, luftfartsselskaber, rejsebureauer, biludlejningsfirmaer og webbutikker.

Flere kunder har vist interesse for det mobile kreditkortbetalingssystem heriblandt Skandinaviens største forhandler af elartikler og elektronikvare, Elgiganten, som har planer om at lancere systemet i begyndelsen af 2008.

Den bedste partneraftale

Cellpoint Mobile har ifølge administrerende direktør Kristian Gjerding været på udkig efter et system, som DIBS's, der gør det muligt for opkaldscentre at benytte kreditkortbetaling i et non-verbalt format via kortholderens mobiltelefon.

"Der er stor interesse fra en bred kreds af udbydere, og nyheden er også blevet omtalt mange steder rundt om i verden, men ikke herhjemme, hvilket egentlig undrer os," siger Kristian Gjerding.

Systemet håndterer de gængse kreditkort som Mastercard, Diners, Visa, American Express og selvfølgelig Dankortet.

Michael Mathiasen medejer

Cellpoint Mobile har Cellpoint Connect, hvor Michael Mathiasen er aktionær og bestyrelsesformand, som minoritetsaktionær, mens en stribe af medarbejderne sidder på den største del af ejerskabet.

Tidligere var Cellpoint Mobile et selvstændigt selskab ejet 100 procent af Cellpoint Connect, men for et år siden gennemførte de ansatte et såkaldt management buy out og overtog dermed en bestemmende del af selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere