Crash-kunde afviser skyld i Cybercity-nedbrud

Virksomheden JWN Data forstår ikke Cybercitys udmelding i forbindelse med de store mailproblemer i sidste uge.

"Vi gjorde som vi plejer."

Sådan lyder det fra Jørgen Richardt Jensen, programmør hos JWN Data. Han undrer sig over den melding, som kom fra Cybercity i sidste uge, som forklarede, at en enkelt kunde havde lagt mailsystemet ned forrige mandag.

Jørgen Richardt Jensen og JWN Data, som blandt andet sender store mængder nyhedsbreve ud for kunder, er formentlig den kunde, som der henvises til. Men det vil Cybercity ikke kommentere.

Cybercity forklarede problemerne med, at en kunde havde sendt 50.000 e-mails på en forkert gateway, og det havde lagt mail-serveren ned, og givet problemer for firmaets andre kunder.

Cybercity gav kunden besked på at skifte gateway, og i i løbet af den pågældende eftermiddag kørte serverne igen.

Sendte 25.000 e-mails

Jørgen Richardt Jensen fra JWN Data var i gang med at udsende cirka 25.000 e-mails for en kunde, da nedbruddet skete. Han sendte dem over vip.cybercity.dk, som han plejer.

Han fik et opkald fra Cybercity om, at firmaet skulle holde op med at sende via den, ellers ville linjen blive lukket. I stedet skulle der altså sendes via mailgate.cybercity.dk.

"Jeg kender slet ikke den gateway. Vi har altid brugt den anden," fortæller Jørgen Richardt Jensen, som oplyser, at han både om fredagen og mandag formiddag havde gennemført lignende opgaver.

Nåede ikke frem

Derfor har JWN Data svært ved at genkende det billede, som Cybercity tegnede af nedbruddet.

Hverken størrelsen eller mængden af mails var ekstraordinær, så Jørgen Richardt Jensen mener, at der må være andre årsager til nedbruddet.

"Måske var systemet nede inden, vi sendte, for der kom ingen mails frem. Systemet plejer at køre fornuftigt. Jeg har aldrig før oplevet sådan et performancedrop," siger Jørgen Richardt Jensen, som mener, at det var en fejl at Cybercity meldte ud, som de gjorde.

"Jeg forstår ikke, at de melder ud på den måde, for vi er jo en af deres egne erhvervskunder," lyder det fra Jørgen Richardt Jensen.

Cybercitys pressechef Peter Glüsing vil ikke kommentere oplysninger om enkelte kunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere