Artikel top billede

Kunøe klar til at skyde flere penge ind i Guideix

Interview: "Det var synd for Guideix. Regnskabet bliver et hul i jorden," lyder det fra finansmanden Ib Kunøe, der netop har reddet selskabet fra fallit.

"Det var synd." Sådan siger finansmanden Ib Kunøe, Consolidated Holdings, om begrundelsen for indtoget i den konkurstruede danske softwarevirksomhed Guideix, der udvikler og sælger sit eget økonomistyringssystem, Guide.

"Guideix er et godt selskab med et godt produkt. Og samtidig har virksomheden nogle fantastisk engagerede medarbejdere, der brænder for at gøre det godt." siger han.

Frygter ikke de store

Aftalen med de to ejere af Guideix, administrerende direktør Lars Kristiansen og Erick Marcus Jensen, betyder, at Ib Kunøes selskab Consolidated Holding overtager 80 procent af aktierne, mens de to grundlæggere hver beholder 10 procent af aktierne.

Med købet af kriseramte Guideix frygter Ib Kunøe dog ikke at blive kørt over ende af det nyerhvervede selskabs konkurrenter, der tæller blandt andre Microsoft Business Solutions.

"Guideix passer faktisk utrolig godt ind i Consolidated Holdings portefølje, da det er en lille nichevirksomhed med fokus på stål og nonfood-grossister, der bevæger sig under de store selskabers radar." siger Ib Kunøe.

Hul i jorden

Han har endnu ikke fået det fulde overblik over virksomhedens situation, eftersom forhandlingerne om overtagelsen først var afsluttet søndag nat ved ettiden.

"Ja, nu er jeg jo ikke nået helt ned i dybden endnu, men regnskabet for i år bliver et hul i jorden. De har jo brugt 30.000 timer på en opgave, der blot gav dem otte millioner kroner." siger han.

"Men det er fortid. Det som var ved at slå Guideix ihjel bliver jo leveret i denne uge." siger han med henvisning til en fastpriskontrakt med den store norske engrosvirksomhed Norengros, der har gjort et stor indhug i Guideix' likvide beholdning.

"Nu skal vi i stedet se fremad. Det kommer nok til at tage et halvt års tid at få balance i regnskabet. I første omgang bliver der ikke ændret noget. Men det er klart, at det kræver en stram strategi at få rettet op på tingene." siger Ib Kunøe.

"Derfor skal Guideix fremover kun fokusere på det, som selskabet er god til. Så tager vi os af likviditeten og skyder de penge ind, der er nødvendige for at sikre driften."

Smileys i sidste time

Ib Kunøe har brugt mandagen på at snakke med medarbejdere og kunder, og foreløbig er han blevet mødt med lutter glæde over redningen af Guideix.

"Både kunder og medarbejdere har været utrolig positive over, at Guideix undgår konkursen. Og medarbejderne brænder jo for det, så der har været lutter smileys."

Men det var også kun lige i sidste øjeblik, at smilene blev fundet frem hos Guideix.

Mandag morgen i sidste uge indgav virksomheden nemlig konkursbegæring.

Ib Kunøe fik derefter kendskab til situationen i løbet af tirsdag.

Allerede onsdag holdt Kunøe et indledende møde med ejerne af Guidex, men det var først på det andet og sidste møde søndag, at forhandlingerne førte til en endelig aftale.

Og det var akkurat i sidste øjeblik, da Guideix ellers skulle have været i skifteretten mandag formiddag klokken 11.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere