Duel: Verdens hurtigste processorer

AMD har givet sin nye Athlon XP modelnummeret 3000+, selv om frekvensen kun er på 2,17 GHz. Hermed antyder AMD, at processoren kan konkurrere mod Intels 3,06 GHz Pentium 4. Vi har sat os for at teste, hvilken af de to processorer, der er markedets hurtigste til pc'er, og resultatet er entydigt: Athlon XP må nøjes med en andenplads.

Processorkapløb

Intel og AMD fortsætter med at forsøge at overgå hinanden, når det gælder om at kunne levere den hurtigste pc-processor på markedet. Kapløbet mellem de to ærkerivaler startede for alvor, da AMD lanceret en 600 MHz Athlon i sommeren 1999. Processoren var hurtigere end Intels 600 MHz Pentium III, og så rullede lavinen.

Med Pentium 4, der blev lanceret i november 2001, bragte Intel sig foran i frekvens, men ikke nødvendigvis i ydelse. I oktober 2002 fik Athlon tilføjet betegnelsen XP, da AMD begyndte at anvende modelnumre frem for frekvenser, og Intel og AMD skiftes stadig til at lancere "verdens hurtigste pc-processor".

Vi har tidligere testet en 3,06 GHz Pentium 4 i en artikel, hvor vi først og fremmest koncentrerede os om hyper-threading.

Den nye Athlon XP med kodenavnet Barton har vi beskrevet for en uges tid siden, men nu er tiden kommet til at finde ud af, hvor hurtig denne processor er, når det virkelig gælder.

Athlon XP 3000+ har lavere frekvens, men større L2-cache end Athlon XP 2800+. Den dobbelt så store L2-cache skulle give den ekstra ydelse, der retfærdiggør modelnumrene. Vi kørte en hurtig 3DMark 2001SE test, og med 15.480 point var Athlon XP 3000+ på 2,17 GHz da også 3,7 procent hurtigere end Athlon XP 2800+ på 2,25 GHz.

Spørgsmålet er, om AMD alligevel ikke har taget munden for fuld med modelnummeret 3000+. Både i forhold til Athlon 2800+ og 3,06 GHz Pentium 4 ville modelnummeret 2900+ nok være mere passende. Det havde været fornuftigt af AMD at lancere Athlon XP 3000+ Barton med en frekvens på 2,25 GHz i stedet.

Barton er den sidste Athlon XP-model, før AMD lancerer Athlon 64 til september. Barton kommer også i udgaver til arbejdsstationer og bærbare pc'er, og i løbet af sommeren lancerer AMD en model 3200+ med en frekvens på 2,25 GHz.

Specifikationer3,06 GHz Pentium 4Athlon XP 3000+
Clockfrekvens3060 MHz2167 MHz
Busfrekvens533 MHz333 MHz
L2-cache512 KB512 KB
Transistorer55 mio.54 mio.
Størrelse på chip131 mm2101 mm2
Max effekt81,8 W74,3 W
Officiel pris$637$588

Hvis man kun kigger på tallene herover, burde der ikke være i tvivl om Pentium 4's overlegenhed. Så enkelt er det bare ikke, for der er stor forskel på arkitekturen i de to processorer.

Pentium 4 har længere pipeline, hvilket tillader højere frekvenser, men til gengæld kan Athlon XP klare flere instruktioner pr. clockcyklus. Pentium 4 har mindre men også hurtigere L1-cache end Athlon XP, og Pentium 4 understøtter hyper-threading og SSE2-instruktioner, mens Athlon XP kan klare 3DNow!-instruktioner. Sådan kunne man blive ved, så der må en test til at vise hvilken platform, der reelt er den hurtigste.

Pentium 4 er hurtigst

Vi testede 3,06 GHz Pentium 4 med hyper-threading aktiveret på et Intel D850MV bundkort med 512 megabyte PC1066 RDRAM. Athlon XP 3000+ var monteret på et ASUS A7N8X bundkort med 512 megabyte PC3200 DDR RAM.

Begge pc'er var udstyret med et ATI Radeon 9700 Pro grafikkort og en IBM 60GXP harddisk, og styresystemet var Windows XP.

Multimedia Content Creation Winstone 2003 tester pc'ens ydelse ved afvikling af en række populære multimedie-programmer under Windows. Der testes med Adobe Photoshop 7.0 og Premiere 6.0, Macromedia Director 8.5.1 og Dreamweaver 4, Windows Media Encoder 7, Netscape 6.2.3, NewTek LightWave 7.5 og Sonic Foundry Sound Forge 6.0.

Vi testede processorernes ydelse ved afvikling af krævende 3D-spil ved hjælp af Futuremark 3DMark03, og endelig brugte vi TMPGEnc version 2.510 til at få et mål for ydelsen ved videokomprimering, idet vi omdannede en DivX-film på 33 minutter til MPEG2-format.

Testresultater3,06 GHz Pentium 4Athlon XP 3000+
Multimedia Content Creation Winstone 200346,4 point39,0 point
3DMark034.786 point4.697 point
TMPGEnc videokomprimering1.748 sek.2.228 sek.

I almindelige Windows-programmer til behandling af lyd og billede er Pentium 4 hurtigst. Det viser resultatet af testen Multimedia Content Creation Winstone 2003, hvor pc'en med Pentium 4 scorer 19 procent højere end Athlon XP-systemet.

De to konkurrenter klarer 3D-spil næsten lige godt. Forskellen på et par procent til Pentium 4-systemets fordel er i småtingsafdelingen.

Når det gælder videokomprimering, er Pentium 4 klart i front. På Pentium 4 pc'en tog opgaven mindre end en halv time, mens Athlon XP var otte minutter mere om konverteringen fra DivX til MPEG-2. Her kan Pentium 4's hyper-threading gøre nytte.

Det hører med til historien, at størstedelen af de Pentium 4-systemer, der sælges i dag, leveres med DDR RAM. Vi testede med RDRAM, som giver en lidt højere ydelse. Hvis man vil have mest muligt ud af sin Pentium 4, skal man have et bundkort, der enten understøtter RDRAM eller dual channel DDR RAM. Det sidste er det mest fornuftige at gå efter, for dual channel DDR RAM bliver standarden for både Pentium 4, Athlon XP og Athlon 64-systemer.

Det testede Athlon XP-system med nForce2 chipsæt benytter dual channel DDR RAM, og her stødte vi på en interessant detalje omkring adgangen til hukommelsen. Det viste sig nemlig, at systemet var hurtigst, når hukommelsen kørte synkront med systembussen. Vi gjorde samme iagttagelse, da vi testede Athlon XP 2800+. Når hukommelsens frekvens er sat til 333 MHz lige som systembussen, er ydelsen en smule højere end med en RAM-frekvens på 400 MHz. Det er værd at være opmærksom på.

Hvis man er ude efter den absolut hurtigste pc-processor, er det en 3,06 GHz Pentium 4, man skal have fat i. Athlon XP 3000+ kan stadig være det bedste køb, idet processoren er en del billigere, men den kan ikke helt følge med, når det gælder rå ydelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere