Cybercity igen ramt af kæmpe-forsinkelser

Cybercitys kunder oplever - igen - kæmpeforsinkelser, når de vil sende en mail.

Cybercitys efterhånden hårdtprøvede mailkunder oplevede igen fredag massive forsinkelser på at få afleveret deres elektroniske post til modtagerne gennem Cybercitys mailservere.

Faktisk blev forsinkelserne i løbet af fredagen så store, at der næsten gik en hel arbejdsdag, før det lykkedes Cybercity at levere kundernes mail.

Det er blot en måned siden, at timelange mailforsinkelser sidst ramte virksomhedens privat- og erhvervskunder.

Forsinkelser varede en uge

Den officielle forklaring var dengang, at firmaet var ramt af en spambølge, som sendte firmaets spamfiltre på overtid i en lille uges tid.

De officielle forsinkelser var i slutningen af maj på op til to timer, men ifølge Computerworlds oplysninger oplevede kunderne væsentligt større forsinkelser.

Nu er problemet imidlertid tilbage for firmaets kunder. Ifølge Computerworlds oplysninger oplevede kunderne fredag forsinkelser på mere end seks en halv time.

Ikke et officielt problem

Bredbåndsgiganten har ifølge Computerworlds oplysninger ikke informeret kunderne direkte om de massive forsinkelser.

Heller ikke på firmaets hjemmeside, hvor kunderne informeres om Cybercitys driftsstatus, får kunderne noget at vide om fredagens afsendelsesproblemer.

Sidste gang, problemet opstod, klagede flere kunder ifølge Computerworlds oplysninger over langsom information om de store forsinkelser, som især var generende for de mindre erhvervskunders daglige drift af virksomheden.

Efter Computerworlds fokus på sagen opdaterede firmaet dog driftsstatus, hvor firmaet beklagede de lange svartider, men uden at oplyse noget om, hvornår problemet ville være afhjulpet.

Endnu ingen kommnentar

Det er endnu uvist, om de enorme mailforsinkelser skyldes en spambølge, og om problemet i øvrigt har samme ophav.

Ligeledes er det stadig uvist, om alle forsinkede mails faktisk når frem, eller om kunderne risikerer datatab på grund af forsinkelserne.

Computerworld har mandag morgen forsøgt at få en forklaring fra Cybercity, men det er endnu ikke lykkedes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere