Artikel top billede

Ny venturefond skal investere milliarder i dansk it

Nyt dansk ventureselskab, Sunstone Capital, skal forvalte tre milliarder kroner til investeringer i danske it og biotek-virksomheder. Sunstone blev præsenteret i går af Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

En af Danmarks og Nordens største venturefonde på i alt 2,9 mia. kr. er etableret i et samarbejde mellem Vækstfonden og seks private finansielle investorer.

"Jeg er meget tilfreds med, at vores mål om en ny kapitalstærk venturefond er på plads, og at private investorer er gået så aktivt med," siger Bendt Bendtsen, økonomi- og erhvervsminister.

Skal sikre kritisk masse

Planen er, at Sunstone Capital skal sikre den kritiske masse til at drive innovative vækstvirksomheder hele vejen fra idé-fasen til et verdensomspændende gennembrud.

Ifølge Berlingske Tidende forventer de private investorer afkast på op til 20 procent på deres investeringer i Sunstone Capital.

"Med Sunstone tager vi et vigtigt skridt i vores vision om at skabe det bedste marked for innovations-finansiering i Europa. Samtidig betyder det, at vi kan brede vores investerings-aktiviteter ud til nye områder og nye virksomheder, for eksempel design og cleantech," siger en tilfreds Christian Motzfeldt, direktør for Vækstfonden.

Seks private selskaber med

Seks private fonde og pensionsselskaber - Industriens Pension, Nordea Liv & Pension, MP Pension, Carnegie Private Banking, Tryg i Danmark og LD - danner sammen med Vækstfonden Sunstone Capital.

Inden for et år ventes yderligere investorer at komme til, så Sunstone Capital når op på et samlet kapitalgrundlag på mere end tre milliarder kroner.

Sunstone Capital forventer at foretage fem-seks investeringer i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere