Tirsdagens aviser om it

Nye våben i jagt på it-folk. Skatteindgreb sender TDC på diæt. Første overskud i Århus-venturefond. TDC-slagsmål mellem ATP og kapitalfonde. Analyse-it i global offensiv med Vækstfond-millioner. Apple kan løbe med det hele. Fujitsu bag ny mobilservice.

Nye våben i jagt på it-folk

It-folkene oplever store lønstigninger, stiller større krav og skifter hyppigere arbejdsplads end tidligere. Arbejdsgiverne advarer. Faggruppen oplever store lønstigninger, de ansatte shopper mere rundt og gør i stigende grad alvor af truslerne om at skifte arbejdsplads, hvis forholdene hos den nuværende arbejdsgiver ikke er tilfredsstillende. "Der er ingen tvivl om, at det er blevet sælgers marked," siger Tom Togsverd, direktør i ITEK, et branchefællesskab for it-virksomheder under Dansk Industri. (Epn/Morgenavisen Jyllands-Posten)

Skatteindgreb sender TDC på diæt

Det stærkt omtalte skatteindgreb vil koste TDC og hovedaktionæren NTC 1,2 milliarder kroner årligt, vurderer TDC. Konsekvensen bliver, at reduktionen i medarbejderstaben bliver endnu kraftigere end den reduktion på mellem fem og syv procent i år og næste år, som firmaet i forvejen har meldt ud.
"Skatteindgrebet gør, at det ikke bliver mindre vigtigt for os at fortsætte med at trimme organisationen," fortæller kommunikationsdirektørUlf Lund fra TDC. (Børsen)

Første overskud i Århus-venturefond

Det århusianske ventureselskab Incuba Venture har i 2006 præsteret sit første overskud, siden selskabet blev stiftet i 2002 for at investere i små firmaer med vækstpotentiale inden for it- samt medico- og biotekbranchen. Incuba har tabt sammenlagt 43 millioner kroner i de foregående tre år. (Børsen)

TDC-slagsmål mellem ATP og kapitalfonde

Kan de fem kapitalfonde, som sidste år overtog teleselskabet TDC, tvinge pensionskassen ATP og 30.692 andre aktionærer til at sælge deres aktier? Det er det spørgsmål, som Østre Landsrets 4. afdeling nu skal tage stilling til. 2. december fremsatte fem internationale kapitalfonde et købstilbud på 382 kroner pr. TDC-aktie. Mens det store flertal af TDC’s aktionærer valgte at sælge til konsortiet, Nordic Telephone Company (NTC), så valgte ATP og en række private aktionærer at takke nej. Alligevel har kapitalfondene siden en særdeles stormfuld ekstraordinær generalforsamling 28. februar sidste år, forsøgt at tvangsindløse ATP og de mange øvrige aktionærer. (Børsen)

Analyse-it i global offensiv med Vækstfond-millioner

Med 10 friske millioner i lommen stifter analysevirksomheden Catinét et nyt datterselskab, der skal sælge it-system til Catinéts konkurrenter og samle dem i globalt partnernetværk. Catglobe vil sælge den it-platform, som selskabets moder, Catinét, har brugt omkring 40 millioner kroner på at udvikle, til andre europæiske og globale analysevirksomheder. (Børsen)

Apple kan løbe med det hele

Mens TDC, elselskaberne og mange andre selvstændige aktører kæmper om retten til at levere bredbånd til forbrugerne, lurer den store trussel muligvis fra en helt anden kant. Truslen hedder Apple TV og skal tages meget alvorligt, mener Claus Bülow Christensen, tidligere direktør for sjællandske SEAS-NVE Bredbånd og nu uafhængig konsulent i firmaet Toneme, der rådgiver om digital distribution og mediekonvergens. Apple TV er en boks, der for nylig blev lanceret af Apples topchef Steve Jobs. Boksen sættes til fjernsynet og bredbåndsforbindelsen, og så har man adgang til alverdens tv-stationer. (Børsen)

Fujitsu bag ny mobilservice

Den største bid af it-giganten Fujitsus forretning i Danmark ligger i den offentlige sektor, men sådan skal det ikke blive ved med at være. Øget fokus på mobilitetsløsninger skal åbne døre til de store private virksomheder, hvor de ansatte skal være online med it-systemerne, også når de er væk fra kontoret. (Børsen)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere