Artikel top billede

World of Warchaft: The burning crusade er et af de bedst sælgende spil i Danmark i 2007.

Danskerne river og flår pc-spil ned ad hylderne

Den første kvartalsopgørelse over salget af computerspil i Danmark viser, at vi er mere end normalt glade for pc-spil. Samtidig tydeliggør salgs-statistikken også, at danske spilproducenter har svært ved at trænge ind på massemarkedet.

Siden den 1. januar har den danske brancheforening for computer- og konsolspil, Multimedieforeningen, sammen med virksomheden Chart-Track ført statistik over salget af spil her i landet.

Det er første gang nogensinde, at branchen har eksakte tal for det danske spilmarked, og efter de første tre måneder viser det sig blandt andet, at danskerne er mere end normalt glade for pc-spil.

"Det er interessant at se, at over 50 procent af de solgte spil i butikkerne er pc-spil. Det er ret unikt, hvis man ser på det europæiske marked," siger Peter Weile, der er formand for Multimedieforeningen.

"Det er kendetegnene, at danske forbrugere stadig spiller mange pc-spil, og at der er et stort overlap af folk, der både spiller pc- og konsolspil," lyder hans foreløbige konklusion.

Ingen danske produktioner på top 20

Set med danske øjne rummer den ugentlige top 20-liste dog også mere triste oplysninger.

Den aktuelle liste understreger nemlig, at danske spilproducenter har mere end svært ved at kreere storsællerter.

Faktisk er der ikke et eneste danskudviklet spil på listen.

"Der er ingen tvivl om, at vi jo nok er en lille smule bagud med antallet af store internationale spiludgivelser, hvis vi kigger rundt omkring i verden – og også i Sverige," siger Peter Weile.

Han peger på, at både IO Interactive og Deadline Games har produceret spil, der har solgte ganske godt, men at der er langt imellem den slags tilfælde - ikke mindst fordi det både kræver kompetente folk og millioner af kroner for at kunne udvikle et spil på et internationalt niveau.

"Man kan få alverdens former for støtte fra forskellige fonde til filmproduktioner. Det kan man ikke så let til spilproduktioner," forklarer Peter Weile.

En ny type spil

I det sidste års tid har spilindustrien produceret flere og flere spil, der adskiller sig fra de mere traditionelle spil ved at kræve en vis form for fysisk aktivitet.

Det er blandt andet spil som Buzz, SingStar og senest en række titler til den nye Nintendo Wii.

Den slags spil har der vist sig at være et stort marked for.

"Vi ser helt afgjort, at markedet har udviklet sig til at ramme meget bredere med flere forskellige spiltyper. Og vi kan jo se, at det på Playstation-listen for det første kvartal var et syng-og-dans-spil som SingStar, der var det bedst sælgende," forklarer Peter Weile.

Multimedieforeningen regner med, at man ved udgangen af 2007 har et fuldstændigt billede over det danske spilmarked, og til den tid ved man også, hvor mange penge spilindustrien omsætter for her i landet.

De øverste fem titler på top 20-listen er Command & Conquer 3, World of Warchaft: The burning crusade, The Sims 2, Singstar Legends og Need for Speed: Carbon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere