Sådan får du BI-succes: Smag på produkterne

Tema: Hvis man skal have succes på BI-markedet skal man bruge sine egne produkter. Så er man nemlig på bølgelængde med kundens behov. Det fortæller Rob Rose, der er chefstrateg hos BI-giganten Cognos med base i Canada.

Ottawa, Canada: Udsigten fra det store kontor på direktionsetagen i toppen af BI-giganten Cognos bygning i udkanten af Canadas hovedstad Ottawa er malerisk.

Den frostklare luft gør det muligt at se langt udover landet, forbi byen. Tættere på kan man overskue den nært liggende golfbane.

”Jeg er sikker på, jeg har den bedste udsigt hos Cognos,” siger Rob Rose, der er chefstrateg hos Cognos.

Blandt drivkræfterne

I mere end 22 år har han arbejdet professionelt med it, og har hos Cognos været en af drivkræfterne i hele den business intelligence-afdeling som firmaet driver.

I dag er han chefarkitekt med ansvar for strategiske investeringer, samtidig med at han leder afdelingen for marketing af firmaets produkter.

Filosofien bag firmaets succes på BI-markedet er enkel.

Det handler nemlig om at være på bølgelængde med kundernes behov.

Derfor gør firmaet i vid udstrækning selv brug af den software der udvikles til kunderne, fortæller Rob Rose.

Fordel at være sin egen kunde

”En kok smager også hele tiden på sin mad for at være sikker på smagen. Hvis han bare serverer det uden at smage, ved han ikke, om folk kan lide maden,” siger Rob Rose.

Samtidig er fordelen, at Cognos bedre er i stand til at udstikke retningen på udviklingen af firmaets produkter, fortæller Rob Rose.

Når firmaet i modsætning til mange små og mellemstore virksomheder er i stand til at bruge og få glæde af egne programmer i driften, skyldes det først og fremmest at produkterne er meget forretningsorienterede.

Virksomhedsdata skal være søgbar

Ifølge Rob Rose er udviklingen i en løsning på fraværet af søgefunktioner i virksomhederne en af de vigtigste ting som Cognos har investeret i.

Virksomhedsledernes allervigtigste oplysninger som eksempelvis business intelligence, rapporter og analyser har ganske enkelt ikke tidligere været tilgængelige for lederne på en nem måde, forklarer Rob Rose.

”Du kan sidde derhjemme og Google alt. Men indenfor firmamurene kan informationer ikke findes med søgning”, siger topchefen.

Rapporter i realtid

En anden vigtig funktion som firmaet har investeret i at udvikle er muligheden for at sammensætte rapporter der bygger på alle tilgængelige informationer i en virksomheds system i realtid.

Det betyder at en medarbejder nemt kan skabe en aktuel rapport om eksempelvis cykelsalget i Paris, også selvom sådan en rapport aldrig har eksisteret.

Det er muligt, fordi systemet trækker på alle tilgængelige data i virksomheden og opbygger rapporten på baggrund af medarbejderens nøgleord.

”Muligheden for præcis at ramme hvad medarbejderen har brug for at vide, vil være den teknologi der kan udvide brugen af BI mest i virksomhederne,” siger Rob Rose.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere