Klaus Riskær skal syv år i fængsel

Finansmanden Klaus Riskær Pedersen er kort efter middag kendt skyldig i bedrageri ved Københavns Byret. Han er dømt for bedrageri og mandatsvig og skal syv år i fængsel. Dommen er anket på stedet.

Den omdiskuterede finansmand og iværksætter Klaus Riskær Pedersen (51) er netop kendt skyldig i bedrageri og underslæb ved en straffesag ved Københavns Byret.

Dommen lyder på syv års ubetinget fængsel, som Riskær ifølge Børsen straks ankede.

Dermed risikerer han at skulle afsone ialt ni et halvt års fængsel, fordi han i forvejen er idømt to et halvt års betinget fængsel. Samtidig forlangte anklageren Klaus Riskær Pedersen varetægtsfænglset med det samme.

Klaus Riskær Pedersen blev frifundet i anklageskriftets tredje anklagepunkt, som lød på skyldnersvig.

Klaus Riskær Pedersen var selv til stede i retten og er blevet varetægtsfængslet som en følge af dommen. Varetægtsfængslingen er nu kæret til Landsretten.

Bedrageri for 200 millioner kroner

Sagen handler om salget af internetfirmaet Cybercity for 1,4 milliarder kroner og tvivlsomme forhold omkring den såkaldte familiefond.

Gevinsten fra salget af internetfirmaet blev bundet i familiefonden, så kreditorer fra den tidligere konkurssag med Accumulator Invest ikke kunne få fat på pengene fra salget af Cybercity.

Nu er Klaus Riskær Pedersen så idømt syv års fængsel for at forsøge at trække midlerne ud af familiefonden gennem stråmanden Flemming Edsberg, der ved domsafsigelsen fik tre års fængsel.

Erfaren i retssale

Klaus Riskær Pedersen var i forvejen erklæret personlig konkurs efter den tidligere sag om Accumulator Invest, der med gearede lån blev overtaget af Riskærs firma Krepco.

Sagen kostede Klaus Riskær Pedersen en dom på flere års betinget fængsel i en dansk straffesag, som desuden udløste en bøde på knap 745.000 kroner og to års ubetinget fængsel i en fransk straffesag. Dommen blev efter en appelsag nedsat til betinget fængsel og en lavere bøde.

Retssale er ikke et uvant sted for Klaus Riskær Pedersen, der i den aktuelle sag er tiltalt for bedrageri, skyldnersvig og underslæb i forbindelse med den såkaldte Riskærs Familiefond af 1. december 1997.

Sagen startede da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en undersøgelse konstaterede at der var tale om grove uregelmæssigheder i forbindelse med fonden. Det fik Bagmandspolitiet ind i sagen, og i 2005 blev retssagen indledt med egentlig tiltale.

I dag kom så dommen, som for første gang kan betyde egentligt fængsel til finansmanden, der siden salget af Cybercity blandt andet har etableret firmaet Copygene, der sælger opbevaringsplads til nedfrosne navlestrenge.

28 år i søgelyset

Klaus Riskær Pedersens karriere startede på Handelshøjskolen i København, og allerede fra starten var han iværksætter med etableringen af et børsmagasin.

I 1979 grundlagde han investeringsselskabet Krepco, der efter overtagelsen af Accumulator Invest indtjente et trecifret millionbeløb i løbet af seks år.

Klaus Riskær Pedersen har gennem tiden også nået at være tv-vært og medlem af EU-Parlamentet for partiet Venstre.

Senest har Riskær startet et firma som tilbyder faciliteter til iværksættere, ligesom han i 2006 var med i etableringen af det omdiskuterede politiske parti Opstillingslisten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere