Kort Nyt: Webtop, fuldtegnet, golfsoftware, mobilserier, Ubuntu

Webtop Technology åbner i Jylland. Esoft systems fuldtegnet første dag. GolfBox leverer software til "golfens hjemland." Nye mobilnumre på vej. Det franske parlament vælger Ubuntu.

Webtop Technology åbner i Jylland

Webtop Technology, der med hovedkvarter i Herlev uden for København specialiserer sig i intranet, extranet og website-løsninger til erhvervslivet, åbner en afdeling i Vejle. "Vi ønsker at give vores kunder den optimale service, og det kræver, at vi er tæt på dem – også fysisk. Derfor åbner vi en jysk afdeling i maj," fortæller direktør John Wainer.

Esoft systems fuldtegnet første dag

Softwarehuset Esoft, der vil noteres på den alternative minibørs First North, lukkede efter to timer og 15 minutter nettegningen som følge af et salg for 10 millioner kroner, som var halvdelen af de udbudte aktier. Samlet set har der gennem tilknyttede banker været overtegning af de resterende 10 millioner kroner i aktier. Selskabet opnår eksklusiv tegningsomkostninger et provenu på 20 millioner kroner. Aktien er optaget til handel på markedspladsen First North fra fredag 30. marts.

GolfBox leverer software til "golfens hjemland"

Softwarehuset GolfBox har underskrevet en treårig aftale om levering af administrationssoftware til Scottish Golf Union (SGU). Den nye aftale indebærer, at GolfBox allerede i den kommende golfsæson 2007 skal levere software til afvikling af alle unionens golfturneringer og ranglister i Skotland. Den første turnering afvikles i starten af april, så planlægning og implementering er i fuld gang. Den nye aftale vil medføre en del nyudvikling i GolfBox softwaren.

Nye mobilnumre på vej

Danskerne er så vilde med at tale i mobiltelefon, at vi nu snart løber tør for nummerserier. Derfor har IT- og Telestyrelsen efter en høringsrunde nu besluttet at tilføje tre nye serier. Det drejer sig om serierne 42, 52 og 53, der skal imødekomme et fremtidigt behov for nummerserier til brug for mobiltelefoni. Udvidelsen betyder, der i alt er 18,9 millioner mobilnumre, hvilket svarer til omtrent 3,5 numre per dansker.

Det franske parlament vælger Ubuntu

Det franske parlament vælger Linux-distributionen Ubuntu til sit administrative personale. Allerede i foråret stod det klart, at Linux skulle overtage Microsofts plads. Overgangen til Ubuntu skal gennemføres i juni og berører i første omgang knap 1200 medarbejdere. Den franske satsning er grangivelig en fjer i hatten for Canonical, der står bag Ubuntu og har et erklæret mål om, at operativsystemet skal opnå samme status som Red Hat og Suse Linux.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere