KMD intensiverer sin SAP-udrulning til kommunerne

I 2007 og de kommende år vil KMD satse stort på SAP-baserede løsninger til dets kunder. Allerede i år regner selskabet med, at minimum fordoble antallet af SAP-baserede økonomisystemer ude i kommunerne.

KMD satser stort på SAP-udrulninger i kommunerne i 2007 samt i de kommende år.

Selskabet forventer, at mellem 15 til 20 kommuner i slutningen af 2007 vil have SAP-baserede økonomistyringssystemer mod de otte kommuner, der allerede i dag har valgt denne løsning.

Derudover regner vicedirektør Sten Davidsen fra KMD med, at omkring 30 til 40 kommuners administrative skoleløsninger samt mere end 60 kommuners lønsystemer vil blive omlagt til SAP-platformen i løbet af det kommende år.

Udmeldingen om SAP-satsningerne sker blot få dage efter, at KMD har fået blåstemplet sin samarbejdsaftale med den tyske it-gigant SAP hos Konkurrencestyrelsen.

Stor SAP-satsning

Selskabet har store planer for SAP-baserede systemer til endnu flere kommuner i den kommende tid.

"Idéen er at fremtidssikre vores applikationsløsninger ved at tage applikation for applikation og lægge dem over på SAP-platformen. Vi er allerede godt i gang i flere kommuner, og forhåbentligt vil flere komme til i de næste par år," fortæller Sten Davidsen fra KMD.

Han har selv været chef-forhandler på SAP-aftalen.

Og han forklarer, at selskabet i flere år har været i gang med at udarbejde løsninger til stort set alle kommunernes administrative systemer baseret på SAP.

"Vi har en stor portefølje af it-løsninger, som vi nu er ved at omlægge. Og det sker altså ikke på en uge eller to. Men vi er villige til at investere både tid og kroner i, at vi om nogle år er hundrede procent SAP-baseret," pointerer Sten Davidsen.

KMD sælger viden til SAP

Samarbejdet mellem KMD og SAP fungerer både sådan, at SAP leverer software til KMD og dets kunder, men også ved at KMD sælger viden om kommunale forhold til den SAP-selskabet.

"SAP er ved at standardisere en masse løsninger til forskellige forretningsområder. Og her kommer vi ind i billedet, da vi ved en masse om offentlig administration. Så vi kan dermed hjælpe firmaet med at tilpasse software til dette marked med vores generiske viden om kommunal administration, så SAP på forhånd kan forberede sin software så godt som muligt til kommunerne," siger Sten Davidsen.

Han påpeger dog, at alle kommuner langtfra er ens, og der i implementeringen altid vil foregå en masse justeringer, så løsningen passer til den enkelte kunde.

KMD vil dog fortsat være inde i udviklingsbilledet, da SAP's industrielle standardløsninger kræver en masse overordnede tilpasninger, såsom at systemet skal kunne håndtere dansk lovgivning.

"På den måde vil en større del af vores vedligeholdelsesomkostninger blive lagt over til SAP, da de forhandler direkte med den enkelte kommune eller anden offentlige myndighed," udtaler Sten Davidsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere