Webhjælp til kommuner
Socialministeriet har åbnet en hjemmeside, der skal fungere som en slags hjælpecentral på det sociale område for kommunerne. Ideen er, at kommunerne via hjemmesiden kan hente hjælp og inspiration hos hinanden. Kodeordene er "god social praksis", hvor kommunerne kan "prale med deres gode erfaringer", lyder det. Hjemmesiden åbner 30. april.
Thrane & Thrane nedjusterer forventninger
Thrane & Thrane nedjusterer forventningerne til omsætningen for hele årets resultat fra 1,2 milliarder kroner til 1,1 milliarder kroner. Det sker på baggrund af selskabets resultat for regnskabsårets første tre kvartaler, hvor omsætningen blev 752,7 millioner kroner.
Deadline Games-spil til PSP
Danske Deadline Games er klar med skydespillet Chili Con Carnage til PSP i USA, Sydafrika, Australien og New Zealand. Spillet - der blev lanceret i Europa i sidste uge - er ifølge Deadline Games et "vanvittigt" skydespil, der handler om et hævntogt i Mexico mod et narkokartel. Spillet bygger på Total Overdose.