Tirsdagens aviser om it

Hver femte ældre er it-analfabet. TDC udvider forhandlernet kraftigt. Skabt for at blive solgt. Skuffende digitalt musiksalg. Storinvestor bag nye it-opkøb. Jensby opgiver volumenræset mod Kunøe. Ericsson på hård opgave.

Hver femte ældre er it-analfabet

Socialt isolerede og sat udenfor samfundsdebatten. Sådan har mange ældre det, fordi de aldrig har lært at bruge en computer, og derfor ikke kan gebærde sig på internettet, skriver avisen dato. "De ældre føler sig udenfor, og de bliver unødigt skubbet ud af samfundsdebatten. Man kan formode, at det kan betyde, at de hurtigere føler sig svage," siger Birgit Jæger, professor på institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter. (Berlingske Tidende)

TDC udvider forhandlernet kraftigt

TDC Mobils produkter kan nu også fås i Telekædens 110 butikker, og det giver et kraftigt løft til mobilselskabets forhandlernet. "Vi forventer, at den udvidede geografiske dækning gør, at endnu flere vil vælge TDC, ligesom vi forventer at stå endnu stærkere i konkurrencen på mobilmarkedet generelt," siger Kim Hyrzkov, underdirektør i TDC Mobil, der i forvejen solgte sine produkter i TDC's egne 58 butikker, i Fona og i Elgiganten. (Børsen)

Skabt for at blive solgt

Softwarehuset Timextender er grundlagt med henblik på exit efter fem år. Første milepæl en kontrakt med WM-data. Pengene kommer fra faderens brændeovnsfabrik på Fyn. Og handlingsplanen er enkel: Byg et softwarehus, gør det til en succes og sælg efter fem år. "For mig er der to måder at gøre det på. Enten hælder man et større tocifret millionbeløb ud på bordet og går i gang. Det har vi gjort. Ellers tager man en mand ad gangen fra kunde til kunde, men så når du ikke 35 lande på fem år, hvilket er vores mål," siger Heine Krog Iversen. Han ejer godt 80 pct. af Timextender, og resten deles familie om. (Børsen)

Skuffende digitalt musiksalg

Redningsplanken til de danske pladeselskaber lader vente på sig. De første omsætningstal for det digitale musikmarked i 2006 viser langt under de tal, branchen havde forventet på baggrund af estimater fra pladeselskaberne og internationale tendenser. Den danske afdeling af pladeselskabernes brancheorganisation, IFPI Danmark, har igennem flere måneder vurderet det digitale musiksalg til at ligge på cirka 10 pct. af det samlede musiksalg, men den første opgørelse når kun op på fem pct. Det svarer til 30,6 millioner kroner. (Børsen)

Storinvestor bag nye it-opkøb

Tidligere Europadirektør i CSC, Den danske finansmand og storinvestor Asger Jensby, foretager nu sit andet store opkøb i it-forhandlerkanalen på mindre end en uge. I torsdags sikrede Jensby sig den lille danske forhandler Datacompagniet, som skal fusioneres ind i hans porteføljeselskab Netkoncept, og nu slår Jensby så kloen i forhandleren af dokumentløsninger, kopi og multifunktionsmaskiner fra Xerox – Digital House i København. (Børsen)

Jensby opgiver volumenræset mod Kunøe

Finansmanden Asger Jensby dropper nu kampen om at slå ærkerivalen Topnordic med Ib Kunøe i spidsen af pinden som den mest strømlinede danske it-forhandler med fokus på hardware. I lang tid har den intense priskrig med meget lave marginer på hardware drænet kassen hos Netkoncept, og efter en konkurs sidste år, hvorefter Jensby kom til som redningsmand, siger finansmanden nu stop. "Det er meget svært og formentlig tæt på at være umuligt at bide Ib Kunøe i haserne, og vi vil ikke fortsætte med at konkurrere direkte med Topnordic på vores volumenforretning," siger Asger Jensby. (Børsen)

Ericsson på hård opgave

Lars Tofft, Ericssons chef i Danmark, skal forsøge at overtale teleoperatørerne i Norden til at overlade driften af deres net til Ericsson. Det lykkedes ikke for hans forgængere. Men Lars Tofft – Ericssons danske chef siden efteråret 2006 – er ret sikker på, at det nok skal lykkes at få fingre i et eller flere telenet, som Ericsson så vil drive på vegne af teleselskaberne. På den traditionelle teleinfrastruktur står Ericsson stærkt i Danmark, hvor man er hovedleverandør til TDC, Telia og "3". (Børsen)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere