Forskere frygter dræberorm

Forskere forudsiger fremkomsten af nye super-orme, som kan lægge internettet ned på 15 minutter.

Indhold

En ny type super-farlig computerorm vil kunne lægge internettet ned på bare 15 minutter. Det er konklusionen i en forskningsrapport med titlen "How to Own the Internet in Your Spare Time".

Rapporten, som blev offentliggjort for to måneder siden, beskriver en ny type orm, som benytter lister til at angribe værter og udstyr på internettet, eksempelvis routere, i stedet for blot at scanne på lykke og fromme, sådan som de udbredte orme Nimda og Code Red gjorde.

Forfatterne bag rapporten er Stuart Staniford, som er direktør i sikkerhedsfirmaet Silicon Defence, Vern Paxson fra Lawrence Berkeley National Labs forskningsgruppe inden for netværk og Nicholas Weaver fra Berkeley-universitet.

De forudser, at den nye orme-type ikke bare være mere fokuserede i deres angreb. Den vil også transportere kode, som kan sætte angriberne i stand til at iværksætte automatiserede Denial-of-Service-angreb og ødelæggelse af filer pr. fjernkontrol.

Forskerne har udført en laboratorie-simulering med en sådan super-orm, der som mål var designet til at ramme ti millioner værter på internettet. Ormen var udstyret med en tidligere genereret liste over sårbare værter, og i simulationen kunne den teoretiske orm inficere mere end ni millioner værter på et kvarter.

Denne orm kaldte forskerne Warhol, efter Andy Warhols kendte citat om, at alle kan blive berømte i 15 minutter. En anden teoretisk orm, Flash, som er designet til højhastighedsforbindelser, kunne underlægge sig nettet på endnu kortere tid.

Forskerne peger på, at sådanne orme kan have militær anvendelse. Ormene vil have en så stor spredningshastighed, at menneskelige modforanstaltninger er nytteløse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere