Brugere af skat.dk måtte i lørdags kigge ind i en tom hvid side, da de prøvede at afregne moms for oktober-kvartalet 2006 inden deadlinen i dag.
Otte timer i tidsrummet 14.15 til 22.15 var systemet helt nede eller ustabilt.
- De første to timer var det helt utilgængeligt. Og derefter flimrede det, forklarer kontorchef Steen Rydicher fra SKAT.
Han forklarer, at han ud fra server-responsen kan se, at trafikken blev normal igen ved 22:30-tiden lørdag aften.
Mandagen kan bruges som lørdag
Fejlen har givet problemer for en række af de danske virksomheder, der har forsøgt at indberette moms.
Steen Rydicher fortæller, at virksomhederne også har mandagen til at indberette moms, når den 10. falder på en lørdag.
Så uheldet kunne måske ikke være faldet på et bedre tidspunkt, når det nu endelig skulle være.
Det betyder, at virksomhederne kan nå regnskaberne i dag eller have taget søndagen i brug for at få styr på balancerne.
Fejlen kan skyldes CSC
Årsagen til fejlen kendes stadig ikke.
SKAT sit-leverandør, CSC, er stadig i gang med fejlfinding.
Men rent faktisk kan fejlen ligge hos dem selv.
- CSC skulle i gang med en ændring i vores system tidligere på dagen, og selve ændringen gik fint. Men det er jo nærliggende at få den tanke, at det er CSC, der har lavet noget forkert i forbindelse med pilleriet, udtaler Peter Rydicher.