Torsdagens aviser om it

Skidt kombination: Tog og mobiltelefon. Mobilsignaler forsvinder i glashuse. Fyringer i GN Store Nord. Fladskærme bliver nyt reklamemedie.

Skidt kombination: Tog og mobiltelefon
Havarikommissionen advarer mod, at lokomotivførere snakker i mobil under kørslen. DSB tager kritikken til sig og har allerede ændret reglerne. Debatten blusede op 27. februar sidste år, da et DSB-tog og en lastbil kørte sammen på Fyn. Lokomotivføreren snakkede i mobiltelefon op til ulykken, da det på daværende tidspunkt var lovligt ifølge DSB's interne regler. Men det er det ikke længere, fortæller chefundersøgelsesleder Niels Hansen til Ritzau. "Jeg indrømmer gerne, at ulykken var den udslagsgivende faktor til, at vi ændrede reglerne. Men vi havde nu overvejet det tidligere, siger han. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Mobilsignaler forsvinder i glashuse

Virksomheder, der flytter ind i et af de nye moderne domiciler med store glasfacader, risikerer ikke at kunne bruge deres mobiltelefoner. Det er et problem der kan koste tusindvis af kroner at få udbedret, skriver erhvervsportalen Idag.dk. "Det er ret svært at have en god radiodækning i byer. Der er måske kun en tiendedel af radiosignalerne, der kommer gennem den metalfilm, der er på moderne glasfacader," fortæller civilingeniør Henry Galle Stech fra Telestyrelsen. (Morgenavisen Jyllands-Posten/epn)

Fyringer i GN Store Nord

Omrokeringer efter salget af Resound fører til fyringer i GN Store Nords marketingafdeling, hvor virksomheden har smidt otte marketingfolk på gaden. Afskedigelserne kan være et forvarsel for ingredienserne i en længe ventet strategiplan, der offentliggøres næste måned. (Børsen)

Fladskærme bliver nyt reklamemedie

Et nyt reklamemedie er stærkt på vej ind i detailhandelen, hvor forbrugerne tager de afgørende valg om dagens indkøb. Det nye medie kaldes instore-tv, som af branchefolk ventes at have et stort potentiale. Især i dagligvarehandelen ventes butikskæderne og mærkevareleverandørerne at udnytte de nye reklamemuligheder over for forbrugerne i stort omfang. (Erhvervsbladet)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere