Tirsdagens aviser om it

Lægen kan læse med i sygehusets journal. Nyt Århus-firma bag intelligent kabelsøger. Nyt websystem klarer oversættelserne. Boligpriser klikkes ned i pris på internettet. Succes med bredbånd til storbybeboerne. Staten klar til at betale for Tetra.

Lægen kan læse med i sygehusets journal

2,2 mio. danskere kan fra i dag give den praktiserende læge og vagtlægen lov til at læse med i journalen fra hospitalet. "Det giver bedre behandling," lover både læger og regioner. For mindre end en måned siden fik patienterne selv via nettet adgang til at se deres egen journal i starten i det gamle Viborg Amt og i løbet af året i det meste af landet. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Nyt Århus-firma bag intelligent kabelsøger

Det århusianske iværksætterfirma Dansk Industri Optimering er efter omtrent et års udviklingsarbejde klar til at sende et nyt produkt på gaden. Produktet er en intelligent kabelsøger, der lynhurtigt opsporer et kabelbrud og dermed sparer industrien for store summer. (Børsen)

Nyt websystem klarer oversættelserne

Virksomheden Web Word System har udviklet et oversættelsessystem, der som det eneste i verden er webbaseret. Oversættelsessystemet er bygget op på to databaser og kan i princippet dække alverdens sprog. "Samtlige medarbejdere i en virksomhed, ligegyldigt hvor de sidder placeret geografisk, kan anvende systemet," forklarer administrerende direktør Aage Ramsgaard, Web Word System. (Børsen)

Boligpriser klikkes ned i pris på internettet

Mange boligsøgende danskere klikker sig ind på ejendomsmæglernes hjemmesider og afgiver et pristilbud på en bolig. Home lagde ud, og siden er flere andre mæglere kommet med på bølgen. I går meddelte Realmæglerne, at de også følger trop, og for en uge siden hoppede EDC-mæglerne med. Flere andre, blandt andet Base 1 og Danbolig overvejer lignende tiltag. (Børsen)

Succes med bredbånd til storbybeboerne

Fem udbrydere fra internetudbyderen Cybercity har haft held til – med en moderne og enkel forretningsmodel – at kapre mere end 10.000 kunder i de store byområder i og omkring Storkøbenhavn. Fullrate hedder firmaet, og foreløbig sælger det internet- og telefoniforbindelser til kunder i større danske byer. Startskuddet til det nye internetfirma kom, da Cybercity blev solgt til Telenor, og de fem daværende medarbejdere blev overbevist om, at hvis de ville føre deres tanker ud i livet, måtte det blive i eget regi. Teleanalytiker mener, at de fem har udnyttet et oplagt hul i markedet, som de store kunne have lukket. (Børsen)

Staten klar til at betale for Tetra

Kommunerne, regionerne og deres beredskaber kan ånde lettet op. De har ingen grund til at frygte store ekstraregninger, når de på et tidspunkt forpligtes til at benytte den særlige "walkie-talkie-kommunikation," der går under navnet Tetra. Skulle det vise sig, at en kommune får ekstra udgifter, når staten på et tidspunkt tvinger den ind under det kommende og landsdækkende Tetranet, "så vil staten dække ekstraomkostningerne," siger Ib Valsborg, der er kommitteret i Finansministeriet, som står for udbuddet af det nationale radionet. (Børsen)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere