Danskerne køber bærbare som aldrig før

Knap 290.000 pc'er og bærbare computere blev der solgt i tredje kvartal. Salget af stationære faldt, mens salget af bærbare sprang i vejret med 32 procent.

Foreløbige tal fra analysehuset IDC viser, at salget af bærbare computere stormer frem, mens interessen for at købe en stationær pc er kølnet betragteligt.

- I tredje kvartal blev der solgt 32 procent flere bærbare end i samme periode sidste år. Det er imponerende, at det kan blive ved, siger Anders Elbak, senioranalytiker, IDC.

Knap 10 procent

Samtidig gik salget af stationære pc'er i samme periode tilbage med 14 procent, hvilket lagt sammen med fremgangen for de bærbare giver en fremgang i salget for det to produkter på lige knap 10 procent.

Elbak mener især, at det er lave priser på de bærbare og privatmarkedet, der driver salget frem.

- Derudover slås alle for at blive størst på det bærbare marked, og der er jævnligt slagtilbud i dagligvareforretninger, siger IDC-analytikeren.

På det bærbare marked er det HP, Acer og til dels Fujitsu Siemens, der er de førende leverandører, mens Lenovo og Dell også leverer bærbare til det professionelle marked.

HP er størst

Når det gælder skrivebords-pc'er skelner IDC ikke mellem det private og det professionelle marked. Her er de største leverandører HP, Dell og så et godt spring ned til Fujitsu Siemens og Lenovo.

- Jeg tror, at det bliver det samme billede, der tegner sig fremover. De bærbare vil fortsat vinde markedsandele fra de stationære, men købelysten hos private vil sandsynligvis stilne af til næste år i takt med, at renten stiger og der bliver færre penge mellem hænderne, siger Anders Elbak.

Erhvervslivet køber stort set det samme antal computere, men også her vil de bærbare vinde frem på bekostning af skrivebords-pc'erne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere