Små it-virksomheder ruster sig til eksport

Mange små it-virksomheder har stort potentiale for eksport, men mangler tid, viden og kompetencer til at gøre noget ved det.

Selv om en lille it-virksomhed i Sønderjylland er betydelig tættere på Hamborg end på København, så ligger det mange virksomhedsledere fjernt at tænke på salg til det tyske marked.

- Først skal ledelsen erkende, at virksomheden har et eksportpotentiale. Dernæst gælder det om at skaffe kompetencer, der kan sætte kanaler op til at nå de store markeder i udlandet, siger Ole Middelhede, rådgivningschef, BDO ScanRevision.

Potentialet er der

En undersøgelse foretaget af BDO ScanRevision og konsulent-virksomheden Uconnect viser, at mange små danske it-virksomheder mener, at de har et stort potentiale for eksport, men at en del barrierer står i vejen.

Måles i lysår

I dag udgør eksporten ifølge undersøgelsen halvdelen eller mere af omsætningen hos 28 procent af de små it-virksomheder.

- Mange firmaer har alene folk med en teknisk baggrund og mange, ikke mindst iværksættervirksomheder, mangler ansatte med kommerciel viden og sproglige kompetencer, siger Ole Middelhede.

Han peger på, at mange it-virksomheder i Jylland har kortere til Hamborg end til København, men når de kulturelle og sproglige barrierer indregnes, så skal afstanden pludselig måles i lysår.

- Der findes forskellige muligheder for at få rådgivning i forbindelse med eksportaktiviteter, men alt for få af de små it-virksomheder kender til dem, siger Ole Middelhede.

En af mulighederne er Danmarks Eksportråd, og derudover findes en underskov af kommercielle rådgivningsvirksomheder som for eksempel BDO ScanRevision.

Ansættelser forude

Undersøgelsen konkluderer blandt andet:

Mange af virksomhederne har ikke medarbejdere, der direkte arbejder med eksport, hvilket betyder, at 36 procent mener, at de ikke personalemæssigt er rustet til eksport på nye markeder.

Halvdelen af virksomhederne regner med at ansætte folk til at opdyrke nye eksportmarkeder, og 41 procent vil uddanne allerede ansat personale til eksportarbejdet.

Kun 23 procent af de små virksomheder mener, at deres nuværende personale kan klare det eksportarbejde, virksomhederne regner med at hive hjem det kommende år.

I undersøgelsen er små it-virksomheder defineret som havende færre end 50 ansatte og en omsætning, som ikke overstiger 50 millioner kroner.

Cirka 50 firmaer er blevet spurgt. Heraf har 22 svaret.

Ifølge Ole Middelhede indeholder TDC's database Markedsinfo cirka 1.500 it-virksomheder herhjemme, som matcher den profil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere