Dansk BI-hus i flæsket på konsulentbranchen

Som noget helt enestående sælger it-konsulenthuset Platon sit metodeværktøj til slutkunderne. Den strategi er en bredside mod konsulentbranchen og skal danne basis for Platons internationale ekspansion.

Det danske it-konsulenthus Platon baserer sin internationale ekspansion på salg af virksomhedens metode-værktøj Platon Insight.

At et konsulenthus på den måde sælger sit møjsommeligt udviklede metode-værktøj er ifølge analysehuset Gartner og information management-guruerne Claudia Imhoff og Larry English ikke set før.

Det fortæller Martin ABC Hansen, der er nyudnævnt vice-administrerende direktør for Platon med ansvar for virksomhedens internationale ekspansion.

- Kort fortalt så tager vi vores intellektuelle kapital, brænder den ned på en cd og sender den i en boks til kunderne, siger han.

Konsulent-drama

Martin ABC Hansen vurderer, at den strategi har potentiale til at skabe et voldsomt røre hos mange af de store etablerede konsulenthuse.

Hverken IBM, Accenture, PA Consulting eller andre er kendt for at sælge ud af virksomhedens viden.

- Hvis det går, som vi forventer, kan det betyde et jordskred i konsulentbranchen. Når de store virksomheder selv har værktøjet til at implementere store information management-projekter, så skal de ikke længere bruge konsulenternes viden, men kun deres arbejdskraft, og det bliver naturligvis til en helt anden pris, siger Martin ABC Hansen.

Siden Platon så dagens lys for syv år siden, har firmaet gennemført 200-300 business intelligence-projekter og samtlige er dokumenteret fra a til z.

Op mod 10.000 timer har Platon brugt på at nedskrive Best Practices og standarder, og selskabet har en dedikeret afdeling, Knowledge & IT, til at tage sig af denne dokumentation.

- Platon kunne have haft et næsten dobbelt så stort driftsresultat, hvis ikke der var brugt så mange ressourcer på dokumentationen, men ledelsen har vurderet, at på langt sigt vil dokumentationen bringe meget mere forretning med sig, forklarer Martin ABC Hansen.

10.000 timer

Martin ABC Hansen, der har en fortid hos blandt andet Informix og senest Component Software, har været ansat i seks uger og brugt de sidste tre på at skabe internationale kontakter.

- Vi er nu i dialog med partnere og slutkunder i Japan, Tyskland, USA og Canada og har den første partnerkontrakt på plads i Holland, så det går stærkt, siger Platon-direktøren.

Rigtig mange konsulenthuse, som for eksempel den nye partner BI4U i Holland, mangler ifølge Martin ABC Hansen "i den grad struktur, der kan systematisere deres arbejde og sikre værdi og metode i kundernes datamanagement-projekter."

Planen er, at partnerne skal basere deres arbejde på selskabets værktøj Platon Insight, og at værktøjet i løbet af et halvt års tid simpelthen kan købes af slutkunderne.

Insight kan erhverves i moduler, hvor den samlede pakke løber op i to en halv million kroner, hvilket omfatter installationsservice og uddannelse.

Herhjemme har ATP og TrygVesta som de første taget metode-værktøjet i brug.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere