Dell i myndighedernes søgelys

Dell annoncerer, at det udsætter sin andet kvartals regnskabsrapport, fordi den amerikanske skattemyndighed udvider sin efterforskning af firmaets bogføring. Derudover stævner New Yorks statsadvokat Dell.

Verdens største pc-producent, Dell, har så meget rod i bogføringen, at New Yorks statsadvokat stævner virksomheden.

Derudover udvider de amerikanske skattemyndigheder deres undersøgelse af Dells regnskaber. Det skriver Wall Street Journal

Nyheden øger fokus på virksomhedens rapporterings-metoder og er et potentielt problem for ledelsen oven i de aktuelle problemer med tilbagekaldelsen af millioner af batterier.

Dell blev udsat for to andre ydmygelser mandag.

For det første har selskabet annulleret sit aktie-tilbagekøbsprogram indtil videre.

Pc-producenten brugte godt 42 milliarder kroner i regnskabsåret 2006 på at købe 204 millioner egne aktier og havde planlagt yderligere tilbagekøb.

Sløjfer analytikerdag

For det andet har Dell for anden gang i år udsat den årlige analytikerdag med analytikere fra Wall Street.

Den begivenhed skulle have løbet af stablen i morgen i New York, skriver Wall Street Journal.

I går faldt Dells aktier 2,1 procent oven på alle de kedelige nyheder, hvilket betyder, at værdien af aktien er faldet knap 30 procent i år.

Analytikere mener, at efterforskningen sammen med den faldende aktiekurs øger presset på selskabets ledelse og i særdeleshed administrerende direktør Kevin Rollins og økonomidirektøren Jim Schneider.

Også Dells revisor - PricewaterhouseCoopers - risikerer at blive rodet ind i den affære.

Penge i dåsen

Kagedåse-reserver er en af de metoder Dell mistænkes for at betjene sig af.

For eksempel satte Dell 382 millioner kroner for meget til side til skat af indtægter tjent i udlandet. De penge kunne så være hentet frem, når der var smalhans i firmaet.

- Sådan en taktisk lugter, konstaterer Albert Meyer, regnskabsekspert og direktør for Bastiat Capital overfor Wall Street Journal.

Statsadvokaten har bedt om dokumenter tilbage fra 2002 og det betyder, at heller ikke Dells stifter Michael Dell undgår skærpet opmærksomhed. På det tidspunkt var han nemlig administrerende direktør for virksomheden.

Kevin Rollins overtog roret i 2004.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere