Østjyder scorer millioner på Kolinds guldæg

Ventureselskabet Østjysk Innovation så rigtigt, da det i 1999 investerede en lille million i iværksætter-selskabet Retail Internet, der netop er blevet solgt af Lars Kolind for op mod en kvart milliard kroner til en fransk konkurrent.

Internet-virksomheden Retail Internet, der netop er blevet solgt til det franske selskab Come&Stay, fik sit tidlige liv finansieret af ventureselskabet Østjysk Innovation.

- Vi investerede en lille million kroner i Retail Internet, da selskabet blev stiftet i 1999, fortæller Lars Stiegel, direktør, Østjysk Innovation.

Siden blev tidligere Oticon-direktør Lars Kolinds investeringsselskab Preventure hovedaktionær.

Retail Internet bedriver såkaldt permission marketing, hvor internetbrugere giver tilladelse til, at Retail Internet kan sende dem reklamer, som varierer fra et horoskop over et sjovt billede til en personlig tilbudsavis.

Fra 25 til tre procent

Selskabet er Skandinaviens største udbyder af den slags internetbaseret reklame med adgang til to millioner e-mailadresser i Danmark og mere end 3,5 millioner i hele Skandinavien.

I 1999 betød investeringen på 900.000 kroner, at Østjysk Innovation sad på omkring 25 procent af virksomheden Retail Internet.

- De penge brændte vi af i løbet af cirka 10 måneder, og så gik vi på jagt efter nye investorer. Vi var meget tidligt ude og hang kun ved med det yderste af neglene, da vi fik Lars Kolind med i slutningen af 1999. Han har siden udvist fantastisk tålmodighed og har med stor dygtighed drevet virksomheden frem mod det salg, der nu er en realitet, siger Lars Stiegel.

Millioner til iværksættere

Ofte får de første investorer ikke en brik ud af deres anstrengelser, men på trods af flere finansieringsrunder, har Østjysk Innovation stadig tre procent af aktierne i Retail Internet.

Det betyder, at der er 7,5 millioner kroner til selskabet, hvis rygterne om en salgspris på en kvart milliard holder stik.

- Sagen er et godt eksempel til andre iværksættere om, at det kan lade sig gøre. Der er i sagens natur meget, der ikke lykkes for os, men med de penge her kan vi sætte gang i fem-seks nye projekter, lyder det fra en begejstret Lars Stiegel.

Ifølge Børsen tjener Lars Kolind personligt en større trecifret millionformue på salget af Retail Internet til Come&Stay.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere