Skat:
Har et meget højt antal digitale transaktioner med eksterne interessenter (både virksomheder og borgere).
Tilbyder virksomheder og borgere digital kommunikation (f.eks. et digitalt arkiv til borgerne i form af Min skat).
Anvender en klar online-segmentering på hjemmesiden og kommunikerer på den baggrund målrettet og vedkommende digitalt. Foruden sin kontrolrolle markedsføres Skat som rådgiver og videnformidler til både virksomheder og borgere.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:
Har et meget højt antal transaktioner med eksterne interessenter (både virksomheder og borgere).
Tænker forretningsudvikling, organisationsudvikling og digitale projekter koordineret og tæt sammen.
Eksterne brugere til digitale selvbetjeningsløsninger opnår en hurtigere sagsbehandling.
Kirkeministeriet:
Har en tæt kombination af forretningsudvikling og styring/implementering af digitale projekter. Fokuserer på intern effektivisering i digitale projekter gennem frigørelse og omdisponering af ressourcer.
Prioriterer at interessenter (f.eks. menighedsråd) opnår gevinst ved elektronisk selvbetjening i form af effektive processer og hurtigere sagsbehandling.
Prioriterer intern kompetenceudvikling.
Undervisningsministeriet:
Fokuserer procesmæssigt på at integrere forretningsudvikling og digitale projekter.
Satser på intern kompetenceudvikling med certificering/efteruddannelse af medarbejdere, blandt andet med anvendelse af PRINCE2 certificering inden for projektledelse.
Fokuserer langsigtet og strategisk på at skabe dataintegration, der muliggør smidig og effektiv kommunikation mellem det centrale niveau (departementet) og det decentrale niveau (uddannelsesinstitutionerne).
Dir. for Fødevareerhverv:
Har et højt antal digitale transaktioner med private virksomheder.
Fokuserer strategisk på den digitale servicekanal med henblik på at fremme et kanalskift.
Fokuserer på dedikerede password med henblik på at skabe en personaliseret kommunikation med private virksomheder.
Gentofte Kommune:
Fokuserer strategisk og taktisk på at forbinde forretningsudvikling med digitale projekter. Fremmer interne organisatoriske processer, der sikrer forankring af digitale projekter i forretningsområderne.
Har relativt mange digitale transaktioner med borgerne (med kommunerne som benchmark).
Prioriterer at borgerne får gevinst ved elektronisk selvbetjening i form af hurtigere sagsbehandling.
Esbjerg Kommune:
Har en offensiv markedsføring af den elektroniske selvbetjening på hjemmesiden.
Har relativt mange digitale transaktioner med borgerne (med kommuner som benchmark).
Satser strategisk på den digitale servicekanal.
Danmarks Statistik:
Hjemmesiden prioriteres som den centrale leverance- og kommunikationskanal i forhold til alle eksterne interessenter.
Den digitale servicekanal er salgskanal for viden. Dette sker gennem en logisk og kommunikationsvenlig præsentation, markedsføring og salg af statistikker m.v., understøttet af elektroniske selvbetjeningsløsninger.
Hjemmesiden sikrer god integration af vidensformidling, præferenceafklaring og tilbud om salg af data gennem elektronisk selvbetjening.
Erhvervs- og Byggestyrelsen:
Iværksættervirksomheder sparer tid og penge gennem anvendelse af den elektroniske selvbetjeningsguide, Startguiden til iværksættere. Den kvalificerer iværksætterens evne til at målrette sine spørgsmål til rådgivere/eksperter i det offentligt finansierede iværksætterrådgivningssystem.
Har et relativt højt antal transaktioner blandt iværksætterne, alene gennem Startguiden.
God præsentation af styrelsens serviceydelser, der giver virksomheden/borgeren viden i tæt og logisk sammenhæng med elektroniske selvbetjeningsløsninger. Videnformidlingen sker integreret med selvbetjeningsløsningerne og dermed fremmes den digitale servicekanal.
Greve Kommune:
Sammenkæder forretningsudvikling og it-udvikling.
Fokuserer på intern kompetenceudvikling i forhold til styring og udvikling af digitale projekter.
Fokuserer på digital kommunikation med eksterne samarbejdspartnere.