30.000 danske Dell-batterier skal udskiftes

30.000 danske Dell-batterier skal skiftes som led i den største udskiftning af batterier til bærbare nogensinde. I alt udskifter Dell fire millioner batterier.

Også danske Dell-brugere bliver ramt af den gigantiske udskiftning af batterier til bærbare computere, som amerikanske Dell har iværksat.

Ifølge Computerworlds søstermedie PC World Online er Dell i gang med at udskifte 29.645 batterier herhjemme.

Det er batterier, der siddet i serierne Latitude, Inspiron, XPS og Precision.

Brev på vej

- Vi sender et brev ud til alle kunder, der er berørte og beder dem om at indsende deres batteri. Derefter vil vi sende et nyt og sikkert batteri retur til kunderne, fortæller marketingdirektør Klavs Jørgensen fra Dell i Danmark til PC World Online.

De defekte batterier bliver erstattet uden omkostninger for kunden. Der kan dog godt gå et par måneder, inden alle batterierne er udskiftet.

Tilbagekaldelsen er den umiddelbare kulmination på den seneste tids historier om brændende bærbare pc'er fra Dell og Apple, hvor batteriet angiveligt har været årsagen.

Sony samarbejder med Dell om tilbagekaldelsen.

Da Sony også leverer batterier til andre leverandører, kan det tænkes, at andre pc-producenter også tilbagekalder deres Sony-batterier.

Ifølge de amerikanske forbrugermyndiger er det den største tilbagekaldelse af pc-batterier nogensinde. Dell tilbagekaldte 284.000 pc-batterier i 2001 og 22.000 pc-batterier i 2005 på grund af tilsvarende problemer.

Dell leverede 11,3 millioner bærbare i 2005.

Det anbefales, at man stopper med at bruge batterierne øjeblikkeligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere