EU-bøde er småpenge for Microsoft

Leder: EU's dagbøder på 11 millioner kroner kan knapt nok mærkes for Microsoft, der sidste år tjente 208 millioner kroner hver eneste dag året rundt. Det mener Computerworlds nyhedsredaktør, Dan Jensen, i denne leder.

Computerworld mener: Det er kun på overfladen, at EU-Kommissionens bøde til Microsoft på godt to milliarder kroner er gigantisk.

For selv om EU-Kommissionen aldrig tidligere har udstedt så store bøder som de to, som Microsoft har fået - den første faldt i 2004 - er det blot irriterende kradseri for verdens mægtigste softwarehus.

Mens juristerne skændes, og politikerne har travlt med at formulere meninger, skovler Microsoft nemlig fortsat penge ind på selskabets populære produkter, der går som varmt brød i hele verden.

Selskabet - der har sit nyeste årsregnskab på trapperne - tjente sidste år 12,25 milliarder dollar globalt.

Det svarer til næsten 74 milliarder kroner over hele året - eller knap 203 millioner kroner om dagen. Samtidig er Microsoft-aktien steget støt fra i 1996 at være under fem dollar værd til i dag godt 22,5 dollar.

I det billede syner EU's dagbøder på 11,4 millioner kroner ikke af meget.

Guldrandet forretning

Salget skyldes både, at Microsoft kan levere kvalitetsprodukter, samt at selskabet har en de facto-standard, der tilsammen har skabt nyere tids måske tungeste markedsdominans.

Og sådan har det været i de efterhånden 16 år, hvor Microsoft har været involveret i monopol-sager i USA og Europa.

Dermed har Microsoft ikke nogen synderlig interesse i selv de mindste tiltag, der kan skade selskabets stærkt dominerende markedsposition - og derfor heller ikke har nogen økonomisk interesse i at efterkomme EU-dommen fra 2004 om at åbne for visse tekniske specifikationer til konkurrenterne, så de lettere kan udvikle Microsoft-kompatible produkter.

For hver dag der går med sagen, tjener Microsoft nemlig endnu flere penge, hvilket da efter alt at dømme også er grunden til, at Microsoft allerede har bedyret, at sagen ankes.

Tiden tæller på alle måder, og Microsoft vil beskytte selskabets guldrandede produkter så længe som overhovedet muligt.

På den anden side står EU-Kommissionen, der ikke har tænkt at give sig efter mange års kamp.

Hvem skal sætte vilkårene?

Styrkeprøven mellem EU-myndigheden og det mægtige software-selskab handler dog om mere end penge.

Den handler om, hvem der skal fastsætte betingelserne for fremtidens innovation, udvikling og nytænkning på it-området, der betyder mere og mere i det moderne samfund.

Her vil Microsoft gerne være med i første række - også om 10 eller 15 år.

I det billede kan velvilje og samarbejde være en frugtbar vej - også for Microsoft, og der er da også meget, der trods alt tyder på en opblødning fra Microsoft side.

Selskabet har gradvist leveret ret omfattende materiale til EU-Kommissionen, som dog ikke har været tilfreds med omfanget og tempoet, som det er blevet leveret i.

Fremtiden skal sikres

Microsoft har trods dets position også andre ting at tænke på end penge. Ting som image, sikring af også fremtidens forretning og den globale markedsudviklingen er vigtige ting i strategiudviklingen.

Hvor sagen ender, ved vi ikke endnu. Men vi ved, at den ikke ender.

Til næste år sender Microsoft nemlig selskabets nye styresystem Vista på gaden sammen med en ny Office-version.

Og så vil et nyt kapitel i det 16 år lange juridiske monopol-eventyr tage sin begyndelse.

En række konkurrenter - der tæller Adobe, IBM, Nokia, Oracle, Sun og flere andre - har allerede klaget til EU-Kommissionen over Vista-styresystemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere