IDC: IBM Danmark er i god gænge

Trods underskud på 87 millioner kroner er IBM i god gænge i Danmark, mener IDC. Selskabet har på grund af sine dyre selskabsopkøb haft pæn fremgang på det afgørende marked for it-service.

IBM Danmark er trods et underskud på 87 millioner kroner i det seneste regnskab i god gænge.

Omsætningen er nemlig i god vækst, og selskabet har fået købt sig til en førende markedsposition inden for it-service, der er selskabets helt afgørende kerneforretning.

Det fastslår analysehuset IDC, efter IBM Danmark kom ud af 2005 med et flammende underskud på 87 millioner kroner.

- IBM Danmark har vist en fornuftig fremgang på omsætningen, ligesom der er fin og fornuftig vækst på it-serviceområdet - ikke mindst på grund af en fin ordretilgang, siger analysedirektør Karsten Fogh Ho-Lanng, IDC Nordic.

Har købt sig til fremgang

Både underskuddet og omsætningsfremgangen skyldes ifølge IBM integrationen af DMData og Mærsk Data, som IBM købte i 2004 for et ukendt milliardbeløb.

Den vurdering deler Karsten Fogh Ho-Lanng. Han peger på, at IBM blandt andet har haft glæde af nogle store ordrer - blandt andet en større udvidelse af selskabets outsourcing-aftale med Danske Bank.

- IBM har fået købt sig til nogle store og meget attraktive kunder. En stor del af omsætningsvæksten stammer fra netop Danske Bank-ordren, som oprindeligt var en DMData-aftale, siger han.

Karsten Fogh Ho-Lanng peger desuden på, at IBM har haft fremgang på sin bruttomargen, hvilket er et tegn på effektivisering i selskabet.

Sammenlægning ikke klar

Underskuddet på 87 millioner kroner stammer ifølge Karsten Fogh Ho-Lanngs analyse især fra to ting, nemlig integrationen af de to opkøbte selskaber samt øgede administrations-omkostninger til den ordinære drift.

- Det tyder på, at IBM ikke er helt færdig med sammenlægningen af selskaberne og at man stadig er ved at optimere selskaberne. Men det er ikke et toplinie-problem, siger han.

Efter opkøbene af DMData og Mærsk Data sidder IBM ifølge IDC på 26 procent af it-servicemarkedet herhjemme.

- Selskabet er ubestridt den mest dominerende spiller på it-servicemarkedet i Danmark, siger Karsten Fogh Ho-Lanng.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere