Oracle tager fat på de ustrukturerede data

Annonceringen af en ny strategi og produkter til håndteringen af ustrukturerede data er et gennembrud for content management. 80 procent af alle virksomheders data skønnes at være ustrukturerede.

Oracle tager fat på også at håndtere og organisere de store mængder af data, som flyder rundt udenfor virksomhedernes traditionelle databaser, som Oracle har vokset sig gigantisk på at levere.

Oracle-topchefen Charles Philips præsenterede onsdag softwarehusets strategi for næste generation af indholds-håndtering eller content management, der grundlæggende bygger på to nye produkter: Oracle Content Database og Oracle Records Database.

Beregnet til masserne

Charles Philips kalder de nye værktøjer for grundlæggende content management for masserne.

Men content management er langt fra nyt.

Løsninger fra for eksempel EMC-ejede Documentum, IBM, Interwoven og OpenText har bare aldrig rigtig fået det store gennembrud på grund af den enorme kompleksitet, som følger med i arbejdet med at håndtere ustrukturerede data.

Ved præsentationen af strategien for håndtering af ustrukturerede data brugte Oracle dokumenter produceret i Microsoft Office, PDF-formater, scannede dokumenter og grafiske dokumenter som eksempler på ustrukturerede data.

Tal som Oracle selv har researchet til præsentationen viser, at 80 procent af alle virksomheders data skønnes at hører til i kategorien ustrukturerede.

90 procent håndteres ikke

90 procent af de ustrukturerede data bliver ikke håndteret i dag.

Det er en kæmpe udfordring i en tid, hvor stadig flere love og regler kræver sporbarhed og dokumentation fra næsten alle virksomheder, ligesom kravene om hurtigt og effektivt at kunne finde alle relevante data på en sag eller kunder vokser overalt.

Oracles strategi er i fremtiden at kunne levere væg-til-væg løsningen for virksomheder i en arkitektur, der indeholder både databaser, middelware og forretningsapplikationer.

Integrerer og bygger om

Efter de seneste års opkøb af PeopleSoft og Siebel har Oracle lige nu travlt med på en gang at servicere de mange nye kunder og samtidig integrere og bygge om, så fremtidens applikationer fra Oracle både kan sælges en suite og som komponenter.

Den klassiske database fra Oracle er også kernen for håndteringen af de ustrukturerede data.

Men med de to nye produkter mener Charles Philips, at det er ligeså enkelt at gemme og håndtere dokumenter som i Microsofts File Manager.

Selv om EMCs Documentum hører til blandt de direkte konkurrenter for de nye produkter, så er EMC alligevel at finde på listen over Oracle-samarbejdspartnere, der støtter den nye satsning.

Det er en liste, der også tæller Hewlett-Packard, NEC, Sun Microsystems og Symantec




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere