Store forskelle i priser og betingelser for xDSL

Priser, leveringsbetingelser og leveringstidspunkter er vidt forskellige hos de tre udbydere, der har offentliggjort planer om hurtigere Internetforbindelser.

Ubegrænset trafik eller ej

Ubegrænset trafik eller ej

Et af de store spørgsmål i det nye tilbud til de danske Internet-brugere er "flat-rate" - dvs. en fast abonnementspris, der ikke varierer med trafikken på linien. Indtil videre er CyberCity de eneste, som tilbyder flat-rate.

Hos både Tele Danmark og World Online kommer man til at betale ekstra, hvis man overstiger en fastsat grænse, der for opkoblinger gennem Tele Danmark er 100 Megabyte om måneden (eller rettere 300 Megabyte i kvartalet) og for World Online er 400 Megabyte om måneden. World Online tilbyder dog også en hurtigere linie, hvor taxametret først går i gang, hvis den maksimale trafik per måned overstiger 4 Gigabyte.

Ifølge CyberCity er et månedligt forbrug på 400 Megabyte ikke specielt stort. I virkeligheden vil det svare til at være online 15 minutter om dagen, anslår man hos CyberCity.

CyberCity´s ubegrænsede trafik er dog betinget af en klausul i abonnementsbetingelserne, hvor CyberCity forbeholder sig ret til at lukke linien, såfremt man konstaterer misbrug. Det fremgår imidlertid ikke nærmere, hvordan dette misbrug defineres.

Fart på flere måder

Fart på flere måder

Der er også forskelle i, hvor meget det koster at oprette en forbindelse, og hvilke forbindelser selskaberne tilbyder. Tele Danmark leverer foreløbig kun en type forbindelse, hvor man kan sende data (upstream) med en hastighed på 128 Kbit/s og modtage data (downstream) med hele 512 Kbit/s. Prisen for en sådan linie er 1.650 kroner med moms.

CyberCity og World Online leverer ensartede produkter, nemlig 128 Kbit/s upstream og downstream og en hurtigere udgave med 256 Kbit/s begge veje. Priserne er tilsvarende ens, men væsentlig højere end hos Tele Danmark..

Der er mindre forskelle i den månedlige abonnementspris, men de bør dog ses i lyset af, at man hos Tele Danmark og World Online er omfattet af begrænsninger på trafikken.

Hurtige forbindelser

Der er stor forskel på både priser og leveringsbetingelser for hurtigere Internetforbindelser. Tre leverandører - Tele Danmark, CyberCity og World Online - har offentliggjort deres priser og muligheder for at levere Internetforbindelser baseret på den såkaldte xDSL-teknologi, og der er væsentlige forskelle.

Vil man tilbyde xDSL-forbindelser kræver det adgang til det såkaldte "rå kobber" og dermed også tilstedeværelse på de enkelte telefoncentraler landet over. Selskaber som Tele2, Telia og CyberCity har sørget for selv at være tilstede på centralerne - fortrinsvis for at få bedre kontrol med drift og udgifter - mens World Online indtil nu kun har haft adgang til sin lokale central på Frederiksberg.

World Online er således overladt til at købe adgang til centralerne gennem Tele Danmark, men ifølge selskabets adm. direktør, Svend-Erik Jensen, er man i fuld gang med at etablere sig på centralerne.

- Vi har gennem den seneste tid været i gang med at etablere os på centralerne og dette fortsætter de kommende måneder, siger Svend-Erik Jensen til PC World.

Svend-Erik Jensen kan dog ikke oplyse, hvor mange centraler - antal eller procentuelt - man dækker i skrivende stund.

Hvis man er interesseret i en xDSL-forbindelse og gerne vil have den hurtigere end straks, bør man derfor være opmærksom på, at der kan være op til 6 måneders forskel fra selskab til selskab på, hvornår linien kan leveres. Tele Danmark og CyberCity har tilsyneladende nogenlunde den samme leveringstid, mens World Online er mindst et kvartal langsommere - i hvert fald i alle de forsøg PC World har gennemført.

Se den komplette tabel over sammenligningen i PC World nr. 15/99, der udkommer den 3. september.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere