Open source kan øge profit for små pc-leverandører

Et australsk firma har konstrueret en forretningsplan for små pc-leverandører, som ifølge firmaet kan øge deres profit ved hjælp af open source.

Det er ikke let at tjene penge på at bygge og sælge pc'er, hvis man ikke allerede er én af de store leverandører, men ifølge et australsk firma kan det bedste open source-software være vejen til at øge fortjenesten. Det skriver Linux-watch.com.

De små pc-leverandører eller systembyggere kan ikke opnå de samme rabatter på software fra eksempelvis Microsoft som store producenter som eksempelvis Dell.

Meget billigere

- De store pc-producenter køber OEM-licenser til Windows meget billigere end systembyggerne. Det giver en unfair konkurrence over for de små spillere, siger produktchef Ron Fabre fra Cybersource til Linux-watch.

Men for relativt få penge kan den lille leverandør øge brugsværdien af sine pc'er ved at levere dem med en række populære open source-programmer.

Cybersource har derfor samlet en vejledning til de små leverandører, som består af dels softwaren og dels instruktioner til, hvordan open source-systemerne kan markedsføres.

Firefox og andre

Det kan ske ved at sælge systemerne med programmer som Firefox, Thunderbird, OpenOffice.org, Scribus og Gimp.

På den måde vil leverandøren kunne sælge to Windows-pc'er: En blot med Windows og én med Windows plus en open source-pakke for en lille smule ekstra.

Når man først har etableret dén del af forretningen, kan man derefter eksperimentere med eksempelvis pc'er, der både har Windows og Linux installeret i en opsætning de store pc-producenter normalt ikke tilbyder.

- Jo flere systembyggere, der leverer open source-softwaren og sælger systemer, som kan boote både Linux og Windows, jo mere vil programmerne vinde indpas og dermed stige mere i værdi i kundernes bevidsthed, hvilket igen vil øge efterspørgslen og i sidste ende leverandørernes fortjeneste, siger Ron Fabre til Linux-watch.

Relevant link

Cybersource




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere