Ny ejer vil løfte Mærsk Data Defence

Svenske Saabs køb af Mærsk Data Defence for 73 millioner kroner giver nye muligheder på både det danske og det internationale marked, mener administrerende direktør Henrik H. Ekmann.

Saabs overtagelse af Mærsk Data Defence vil styrke den danske it-virksomhed i bestræbelserne på at udbrede selskabets forsvars- og beredskabsløsninger på både det danske og det internationale marked.

Det mener administrerende direktør i Mærsk Data Defence, Henrik H. Ekmann, der forventer, at overtagelsen for et estimeret beløb på 73 millioner kroner falder endeligt på plads senere på året.

- Saab har et stort internationalt netværk, som giver os en mulighed for, at vi kan udvide vores aktiviteter internationalt. Vi er ikke store nok til at løfte den internationale eksport-forretning på egen hånd, men det kan Saab hjælpe os til, siger Henrik H. Ekmann.

Satser på dansk beredskab

Han har meget positive forventninger til det nye ejerskab og forventer, at ikke mindst et øget internationalt fokus kan skabe nye arbejdspladser i Danmark.

Mærsk Data Defence har 210 ansatte og omsatte sidste år for 187 millioner kroner.

- Overtagelsen giver nogle spændende muligheder for at udnytte de synergier, der ligger i, at både Saab og Mærsk Data Defence er stærke virksomheder inden for forsvars-it og kommunikationsløsninger til beredskaber ikke mindst på det nordiske marked, siger Henrik H. Ekmann.

Han henviser til, at Saab-gruppen eksempelvis står bag et landsdækkende Tetra-baseret radiosystem til beredskabet i Sverige.

Samtidig er Mærsk Data Defence i øjeblikket at finde blandt de leverandører, der forsøger at positionere sig som leverandører af et tilsvarende system i Danmark.

- Allerede her ser vi store styrker ved at få et ejerskab, der på det her område har en erfaring fra Sverige, som vi kan kombinere med vores viden om kommunikationssystemer på det danske marked, siger Henrik H. Ekmann.

Nordisk storspiller

Mærsk Data Defence har siden etableringen i 1982 været blandt de førende leverandører af informations- og kommunikationsteknologi til det danske forsvar og beredskabsmyndighederne.

Selskabet er endvidere en af de større spillere på det nordiske marked som leverandør til blandt andet det svenske og norske søværn.

Svenske Saab har en række kompetencer inden for samme område og har endvidere fokus på blandt andet fly- og rumteknologi.

Saabs overtagelse af Mærsk Data Defence forventes ifølge Henrik H. Ekmann at falde endeligt på plads i løbet af i år.

Overtagelsen forudsætter rent juridisk en godkendelse fra de danske myndigheder, fordi selskabet er storleverandør til det danske forsvar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere