Matrox er stærkt tilbage

Med Matrox Parhelia-512 får Nvidia og ATI kamp til stregen på markedet for hurtige 3D-grafikkort. Parhelia kan fremvise over en milliard farver og tilsluttes tre skærme. Grafikchippen rummer teknologier, som dukker op i DirectX 9, for eksempel understøttelse af vertex shader 2.0 og Hardware Displacement Mapping. En ny teknik til antialiasing er det også blevet til.

Varm grafik-sommer

Nu er det slut med duopolet på grafikmarkedet. ATI og Nvidia, der længe har delt markedet for grafikchips med høj 3D-ydelse imellem sig, må finde sig i en ny konkurrent. Matrox har præsenteret en ny grafikchip ved navn Parhelia-512.

Med Parhelia har Matrox lanceret markedets mest avancerede grafikchip. En kommende test vil vise, om chippen også er den hurtigste.

Matrox vil ikke oplyse chippens frekvens, så indtil videre vides det ikke, hvor mange pixels, Parhelia kan spytte ud i sekundet. Til gengæld er der masser af oplysninger om chippens faciliteter - dem vender vi tilbage til senere i artiklen.

Parhelia er fremstillet med 0,15 mikron teknologi, og den består af 80 millioner transistorer. Chippen understøtter op til 256 megabyte DDR RAM. Internt i chippen transporteres data rundt via en 512-bit bus - deraf navnet Parhelia-512.

Busbredden til hukommelsen er på 256 bit. Det betyder, at der kan overføres op til 20 gigabyte data i sekundet, og det er dobbelt så meget, som Nvidias flagskib GeForce4 Ti-4600 kan klare.

Parhelia bliver ikke den eneste nyhed på grafikmarkedet denne sommer. For nylig annoncerede 3Dlabs en ny chip med kodenavnet P10, og den er også beregnet til de allerhurtigste grafikkort til pc'er og arbejdsstationer.

Som Parhelia er P10 fra 3Dlabs er også fremstillet med 0,15 mikron teknologi, og den har 256 bit busbredde til hukommelsen. P10 består af 76 millioner transistorer, og DirectX 9-faciliteter understøttes. Den største forskel er, at software-udviklere vil være i stand til at programmere P10 mere detaljeret end tilfældet er med Parhelia.

Hverken Nvidia eller ATI hviler på laurbærrene. GeForce5, der indtil videre har kodenavnet NV30, forventes at dukke op til august, og en ny chip i Radeon-serien er også på vej. Grafikmæssigt bliver det en meget varm sommer.

En millard farver på tre skærme

Med Matrox' GigaColor-teknologi får man en mere præcis gengivelse af farver. Parhelia understøtter mere end en milliard forskellige farver. Chippen har 10 bit til hver af de tre farvekanaler, hvor andre grafikkort kun tilbyder otte bit pr. farvekanal og dermed maksimum 16,7 millioner farver.

Lige som ATI's Radeon 8500 understøtter Parhelia DirectX 8.1 og OpenGL 1.3, men visse faciliteter hører faktisk hjemme i den kommende DirectX 9. Det gælder for eksempel Hardware Displacement Mapping, hvor man ved hjælp af et såkaldt displacement map kan repræsentere højdeforskelle på en overflade.

Som GeForce4 og ATI's Radeon har Parhelia fire pipelines, så fire pixels kan beregnes pr. clockcyklus. Forskellen består i, hvad der gøres ved disse pixels undervejs. Parhelia kan klare fire teksturer (overflader) pr. pixel pr. clockcyklus, og chippen har fire vertex shaders - dobbelt så mange som GeForce4 Ti-serien. Dermed understøtter Parhelia vertex shader version 2.0, der også er en del af DirectX 9. Hertil kommer fem pixel shader-trin for hver pipeline.

Tre skærme
Matrox har længe været førende, når det gælder tilslutning af to skærme til samme grafikkort, men nu gælder det tre skærme. Med teknologien, som Matrox kalder Surround Gaming, kan man tredoble synsfeltet i spil. Det giver en helt ny spiloplevelse, når man for eksempel får sideruder i cockpittet i Flight Simulator.


Sådan kan det se ud, når man spiller Quake III på tre skærme.

Det er selvfølgelig ikke kun i spil, man kan få glæde af tre skærme. Windows-skrivebordet kan strækkes ud over alle tre skærme, og når opløsningen sættes op til 3840 x 1024, er der jo unægtelig plads til nogle flere applikationer.

16x antialiasing

Parhelia understøtter selvfølgelig antialiasing, så man kan komme af med den trappeeffekt, der opstår ved optegning af skrå linjer. Problemet med de eksisterende metoder til antialiasing er, at grafikydelsen forringes, når teknologien er taget i brug. Dette problem har Matrox forsøgt at løse ved at nøjes med at benytte antialiasing, hvor der er brug for den, frem for på hele scenen.

Ved fuldscene-antialiasing (FSAA) beregnes scenen med en højere opløsning, end der egentlig er brug for, for eksempel 4x højere. De mange pixels blandes derefter på en måde, så de takkede linjer kamufleres på den endelige scene, der sendes til skærmen.


Til venstre en scene uden brug af antialiasing, til højre samme scene ved brug af 16x fragment antialiasing.

Med Matrox' 16x fragment antialiasing (FAA) er det kun scenens takkede linjer, der tages under behandling, mens resten af scenen ikke berøres. Derfor er der ikke brug for nær så meget regnekraft, og ydelsen bliver ikke påvirket i så høj grad. Parhelia understøtter dog også 4x antialiasing for hele scenen, hvis man foretrækker det, og man kan også få antialiasing af skrifttyper, så skriften bliver kønnere at se på og lettere at læse.

Parhelia indeholder også nye teknologier til at gøre skærmbilledet ultraskarpt og sikre en bedre dvd-afspilning end hidtil set fra grafikkort. Alt i alt er der tale om en meget spændende grafikchip, og hvis Matrox kan få grafikkort med chippen på markedet i en fart og til en rimelig pris, kan Parhelia godt gå hen og blive en vinder. Under alle omstændigheder er den fornyede konkurrence på 3D-grafikmarkedet en positiv ting.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere