Yahoo anklages for annonce-svindel

Internetfirmaet Yahoo anklages af vrede annoncører for at snyde med selskabets reklamesystem Overture ved at bruge adware og tvivlsomme websteder til visning af reklamer.

Internetfirmaet Yahoo har fået et sagsanlæg på halsen, hvor selskabet beskyldes for at snyde de annoncører, der benytter Yahoos reklamenetværk Overture. Det skriver Washington Post.

Ifølge sagsanlægget samarbejder Yahoo med adware-firmaer og domænehajer, der lukrerer på trafik til domæner, der ligger tæt op af populære websteder.

Det er angiveligt i strid med selskabets løfte om at placere annoncerne på websteder af en vis kvalitet, som ikke blot er rene reklamesider.

Anklagerne mod Yahoo skærpes endda yderligere en tand med beskyldninger om, at Yahoo særligt udnytter forbindelser til internettets grå annoncemarked, når det er tid til at aflægge regnskab, skriver Washington Post.

- Ikke alene har Yahoo vendt det blinde øje til misbruget af deres annoncesystem, selskabet har også bevidst manipuleret med systemet til deres egen fordel ved at øge mængden af upassende placering af reklamer op til aflæggelse af regnskaber, hedder det i anklagen ifølge avisen.

Konkurrenten Google har for nylig indgået et forlig med selskabets annoncører, der hævdede, at Google havde opkrævet for meget for ikke-reelle klik på bannerannoncer.

Yahoo afviser ifølge magasinet eWeek at kommentere sagen.

Relevant link

Sagsanlægget (PDF hos Washington Post)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere